Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Optimale fodringsstrategier til malkekøer for miljø, klima, velfærd og økonomi

Når malkekøerne bøvser, belaster de klimaet. Bøvserne har nemlig et højt indhold af drivhusgassen metan. Et nyt projekt tester nu køer i overdimensionerede osteklokker for at finde ud af, hvilke kombinationer af foder, der belaster klimaet mindst og samtidig giver mest mælk.

Landbruget er ansvarlig for 16 - 18 % af den samlede danske klimabelastning, hvor kvægproduktion står for cirka 25 %. Køerne står således for ca. 4 % af den samlede danske klimabelastning. Det skyldes blandt andet, at malkekøernes bøvser indeholder en stor mængde af drivhusgassen metan, som har en drivhusgas-effekt, der er 21 gange højre end CO2.

Et nyt dansk forskningsprojekt vil igennem 9 måneder løbende klimateste køer i en overdimensioneret plastic-osteklokke for at undersøge sammenhængen mellem metanudslip, mælkeproduktion og foderblanding. Øverst i klokken er der et udsug, så forskerne kan måle luftmængde og metankoncentration. Dermed kan de bl.a. beregne udskillelsen af metan hos en malkeko afhængig af, hvilken foderkombination den får.

Projektet er et samarbejde mellem Videncentret for Landbrug, Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Forsøgene foregår på Kvægbrugets Forsøgscenter og Forskningscenter Foulum.

Formålet med projektet er at øge kvægbrugets konkurrenceevne samtidig med, at miljø- og klimabelastningen reduceres og dyrevelfærden forbedres. Visionen er at være internationalt førende med teknologi og systemer til at vurdere foder, så køerne fodres bedst muligt i forhold til at tage hensyn til både miljø, klima, dyrevelfærd, mælkekvalitet og økonomi. Der skal bl.a. udvikles modeller, der præcist beskriver køernes foderoptagelse og sammenhængene mellem deres foderoptagelse, mælkeproduktion og hvor meget kvælstof og metan, de udskiller.

Ved at give køerne en lidt anderledes foderblanding, håber projektet både at kunne reducere udslippet af drivhusgasser og samtidig få koen til at producere mere mælk. Målet er med andre ord at flytte koens energi, så den bliver brugt på at producere mælk frem for metan.

Når de optimale foderkombinationer er fundet, skal resultaterne ud til de danske landmænd, hvor de kan bruges til at optimere og styre foderrationen til malkekøer og kvier.

Det vil ske hurtigt og effektivt via det nye danske managementværktøj Dairy Management System (DMS), som 70 procent af de danske kvægproducenter inden for de næste tre år forventes enten selv at have eller at bruge via deres rådgivere . Men også norske, svenske og islandske landmænd kan få glæde af projektets resultater. De nye fodringsstrategier vil nemlig blive kommunikeret til andre nordiske lande ved hjælp af det fælles nordiske fodervurderingssystem (NorFor), der er et samarbejde mellem landbrugets rådgivningsorganisationer i Norden.

Projektdeltagerne udtaler i forbindelse med projektet:

”Vi forventer både at kunne reducere køernes metanudslip og kvælstofudskillelse ved at udvikle og implementere nye strategier for den måde, vi fodrer køer på,” Martin Weisbjerg, seniorforsker, Aarhus Universitet".

”Ved at udvikle modeller til at forudsige, hvor meget mælk køerne vil give ud fra en given mængde foder, bliver vi i stand til at optimere fodringen i forhold til både miljø, klima, dyrevelfærd og økonomi,” Søren Østergaard, seniorforsker, Aarhus Universitet".

”Vores overordnede mål er at forbedre dansk mælkeproduktions konkurrenceevne ved at øge effektiviteten samtidig med, at produktionen gøres mere bæredygtig. Det vil betyde færre drivhusgasser og mere mælk for de samme penge,” Rudolf Thøgersen, specialkonsulent, Videncentret for Landbrug".

Citaterne er godkendt til pressebrug

Fakta

Projekttitel: Optimale fodringsstrategier til malkekøer for miljø, klima, velfærd og økonomi

Projektdeltagere:
Videncentret for Landbrug
Københavns Universitet
Aarhus Universitet

Projektperiode: Juli 2011 – juni 2014

Bevilget beløb: 11.214.000 kr.

Kontaktoplysninger:
Projektleder Rudolf Thøgersen, tlf.: 8740 5317
E-mail: