Vinterhvede skal skabe effektivt og miljøvenligt landbrug

Der stilles stadig større krav til fremtidens landbrugsjord. Produktionen af fødevarer og foder skal øges, samtidig med at afgrøderne skal levere biomasse til energi uden at gå på kompromis med gældende miljøkrav. Det kan blandt andet ske ved at udvikle dyrkningen af højtydende afgrøder som for eksempel vinterhvede.

Ved at optimere dyrkningen af højtydende afgrøder kan landbrugs- og fødevareproduktionen fastholdes eller øges, samtidig med at udvaskningen af kvælstof reduceres, og jordkvaliteten opretholdes. Vinterhvede er et eksempel på en højtydende afgrøde, og projektet vil undersøge dyrkningsteknikker og sortsvalg for vinterhvede, der kan give en mere miljøvenlig planteproduktion.

Mindre vårbyg – mere biomasse

Ved at udvikle vinterhvededyrkningen undgår landbruget et omkostningsfyldt skift fra vinterhvede til vårbyg. Projektet arbejder ud fra en hypotese om, at mellemafgrøder i vinterhvede kan erstatte efterafgrøder i vårbyg, således at tilsvarende miljøgevinster opnås, samtidig med at vinterhvedens større udbytte fastholdes. Projektet ønsker derudover at tilvejebringe biomasse til energifremstilling, uden at det skal ske på bekostning af produktion af fødevarer og foder. Produktionen af biomasse skal – både på kort og langt sigt – ske på et bæredygtigt grundlag i forhold til jordressourcen.

Effektivitet og bæredygtighed hånd i hånd

Projektet vil bidrage til en mere bæredygtig planteproduktion, samtidig med at der skabes basis for en mere CO2-neutral energiproduktion i landbruget. En optimering af vinterhvededyrkningen vil effektivisere sektoren således, at man både kan øge produktionen af fødevarer og foder, samtidig med at der produceres biomasse til energi.

Projektleder Bent T. Christensen udtaler i forbindelse med projektet:

”Tidlig såning af vinterhvede øger kvælstofoptagelsen gennem efterår og vinter, og tidligt sået hvede vil måske i sig selv kunne fungere som en mellem- eller efterafgrøde. Men tidlig såning og stor plantemasse om vinteren øger risikoen for udvintring og sygdomsangreb, så der skal foretages en grundig udvælgelse af sorter med henblik på at sikre, at der anvendes sorter der kan overvintre og give et godt udbytte.”

”Opretholdelse af jordens indhold af kulstof har stor betydning for dens dyrkningsevne. Hvis man fjerner halm i vinterhvededyrkningen for at anvende den til energi, kan jordens kulstofindhold reduceres. Vi vil vurdere, i hvor høj grad dyrkning af mellemafgrøder i vinterhvede kan kompensere for, at halmen fjernes til energi.”

”Vinterhvede har potentielt en dyb rodvækst, og kan derfor optage kvælstof fra dybe jordlag. Dybden, som rødderne når ned til, vil dog både for vinterhvede og andre afgrøder afhænge af jordtypen. Her vil vi lave en relation mellem jordtype og dybde af vinterhvederødder og samtidigt bestemme, hvor effektivt vinterhvede tømmer jorden for kvælstof sammenlignet med f.eks. efterafgrøder.”

Citaterne er godkendt til pressebrug.