Vegetativ formering af eliteplanter – økonomisk og økologisk bæredygtig produktion af juletræer

Enæggende juletræer gennem vegetativ formering

Dyrkning af juletræer er krævende og kostbart arbejde, og kvaliteten og udbyttet er notorisk svingende. Ny metode markerer et gennembrud for produktionen. Efter årelang forskning går virksomheder fra hele produktionskæden nu sammen med forskere om at udnytte denne metode, som forbedrer træernes udseende og afgørende egenskaber som svampe- og bladlusresistens.

Danmark er Europas største eksportør af juletræer, og Nordmannsgran udgør i den forbindelse den vigtigste økonomiske indtægtskilde med en årlig produktion på 10-12 millioner juletræer.

Der er imidlertid store produktionsomkostninger og udbyttetab ved produktionen af juletræer. Pasnings- og formningsarbejdet er tidskrævende, og dyrkning uden brug af sprøjtemidler er praktisk talt umuligt.

”Som det er i dag, produceres alle juletræer fra frø af vildtvoksende træer i naturlige skove, og det giver en stor genetisk variation i de planter, der dyrkes. Op mod 30 procent er man nødt til at smide ud, fordi kvaliteten simpelthen er for dårlig. Af de resterende træer er det kun en lille del, der er af bedste kvalitet”, siger Jens Iver Find, der er lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, og fortsætter:

”Det handler ikke kun om, at juletræerne skal være flotte at kigge på. Bekæmpelse af bladlus, svampe og andre sygdomme er en stor udfordring for producenterne, da kun en meget lille del af træerne er resistente. Derfor er det også vanskeligt at dyrke dem uden brug af sprøjtemidler”.

Ny teknologi klar til producenterne

Over en årrække har danske forskere imidlertid udviklet en metode, der har gjort vegetativ formering af juletræer i laboratorier til virkelighed. I samarbejde med repræsentanter fra alle led i produktionskæden skal Jens Iver Find og Københavns Universitet nu forsøge at overføre teknologien til storskala.

”Ved hjælp af somatisk embryogenese, der betyder kunstig kimdannelse, kan vi udvælge frø med egenskaber som form, farve og resistens over for kulde og skadegørere og lave millioner identiske kopier, der kan fryses ned i flydende kvælstof og gemmes i nærmest uendelig lang tid. Teknologien er fantastisk smart, men er først nu blevet stabil nok til, at vi kan prøve den af i den kommercielle virkelighed, og det er hovedformålet med projektet”, fortæller Jens Iver Find.

Større indtjening og mindre kemi

Over de næste fire år skal projektholderne arbejde på at effektivisere processen, som endnu er forbundet med store omkostninger. Samtidig etablerer man nye forsøg i marken, der skal bane vejen for udvælgelse af det bedst mulige plantemateriale til opformering.

”Der er lang vej fra den første lille celle til det færdige træ i skoven. Derfor handler det om at få involveret så mange led som muligt, så teknikken kan integreres i både gartnernes og producenternes arbejde. Lykkes det samtidig at finde de genotyper, der besidder nøjagtigt de egenskaber, vi leder efter, er det økonomiske potentiale stort. Det har ikke tidligere været muligt at dyrke skovtræer uden frø, og efterspørgslen på en billigere og bedre proces er stort både herhjemme og internationalt”, forklarer Jens Iver Find og uddyber, at projektet også har stort potentiale i forhold til bæredygtighed.

”Fra et miljømæssigt synspunkt får vi en mere effektiv produktion, der betyder mindre eller ingen brug af kunstgødning og sprøjtemidler, hvis vi kan opnå en naturlig resistens over for blandt andet lus og svampe”.