Værdiskabelse af krabbebifangst

Foto: Fiskere sorterer krabber

Når fiskere i dag får krabber med i nettet i deres fangst efter fisk, smides krabbehusene over bord. Det er udgangspunktet for projektet ”Værdiskabelse af krabbebifangst”, der vil undersøge, hvordan man kan ændre bifangsten af krabber fra at være spild til at blive et værdifuldt fødevare- og foderprodukt.

Bifangst af krabber i fiskeriet er i dag en irritation for mange fiskere, som beholder krabbekløerne men smider krabbehusene over bord efter knusning, når de kommer i fiskenettene. Et nyt projekt vil forsøge at etablere en bæredygtig udnyttelse af krabbebifangsten til gavn for hele fødevarekæden.

”Dels handler projektet om at forbedre økonomien for de kystnære fiskebåde, som kan generere en økonomisk gevinst ved at udnytte fangsten af de krabber, som de allerede nu får med i deres net, når de fisker efter andre fisk. Og dels handler det om at udnytte en ressource, som i dag går til spilde, men som der faktisk er stort potentiale i. For eksempel er det brune og hvide kød, der sidder i krabbehusene, en stor delikatesse i lande som Norge og Frankrig – bare ikke i Danmark. Derfor vil vi finde en måde at udnytte det på, så det ikke bare går til spilde”, fortæller Marco Frederiksen, der er senior projektleder i Eurofish International Organisation.

Fra båd til køledisk 

I samarbejde med flere projektdeltagere vil Eurofish stable en helt ny industri på benene, der skal forvandle bifangsten af krabber til værdifulde fødevare- og foderprodukter. Det kræver en grundig undersøgelse af alle led i værdikæden – fra fiskebåd til køledisk i supermarkedet.

”Der er mange led i projektet, der skal undersøges, afprøves og udvikles. Først og fremmest skal vi have kortlagt den totale tilgængelige råvaremængde, så vi kan vurdere produktionsniveauet. Hernæst skal vi undersøge, hvordan fiskerne bedst håndterer krabberne. På land skal vi have udviklet et effektivt logistiksystem, og derefter kommer vi så til selve udnyttelsen af krabberne”, forklarer Marco Frederiksen og uddyber, at krabbekødet og skallerne i sidste ende skal blive til værdifulde fødevare- og foderprodukter:

”Vi har JK Salater og Dressinger med i projektet, som forhåbentligt vil kunne bruge krabbekødet i deres krabbesalater i stedet for det kød, virksomheden importerer i dag. Og så har vi virksomheder med, som vil kunne udnytte og omdanne krabbeskallerne til krabbemel, der kan bruges som komponent i hønsefoder. Krabbeskallerne har en positiv effekt i hønsefoder, idet de både forbedrer hønsenes æglægning og skallen på æggene, så flere æg overlever. På den måde kan man sige, at projektet starter ude på fiskebådene og ender i supermarkedets disk som enten krabbesalat eller æg”.

Forventning om øget beskæftigelse

Hvis projektet lykkes med at udnytte og omdanne bifangsten af krabber på fiskebådene til værdifulde fødeprodukter, vil det føre til både miljømæssig og økonomisk værdiskabelse i hele fødevarekæden.

”Et af hovedformålene med projektet er at udnytte en ubrugt ressource og udvikle bæredygtige fødevare- og foderprodukter til glæde for både mennesker og dyr. Herudover forventer vi også, at projektet på kort sigt vil kunne øge beskæftigelse med minimum 5-10 arbejdspladser i hele kæden – både om bord på bådene og på land. I alt er det forventningen, at projektet vil kunne give en gevinst på 100 mio. kr. pr. år i totaleffekt”, slutter Marco Frederiksen.