Udvikling og implementering af IPM i roedyrkning i Danmark – IPMIROER

Billede af grøn larve

Roer er en vigtig afgrøde i dansk landbrug i forhold til sukkerproduktion, foder og energiformål. Derfor er det vigtigt at få udviklet et effektive varslinger og dyrkningsprincipper, hvor roedyrkere effektivt kan hente information på en vidensplatform via en hjemmeside om, hvordan de bedst bekæmper skadevoldere. Når varslingssystemet er udviklet, forventer man bl.a. at kunne reducere behovet for behandling af sygdomme og skadedyr i roer med 30 %.

Det nye projekt – IPMIROER – har til formål at udvikle og implementere IPM-principper i roedyrkning i Danmark. IPM består af otte principper som fx at vælge lavest mulige doseringer og de mest skånsomme pesticider. Helt konkret så skal projektet indhente og formidle al nødvendig information på en hjemmeside, så roedyrkerne får let adgang til en stor vidensplatform, som fungerer som et beslutnings- og varslingssystem.

Varslingssystem baseret på klimadata

Nogle plantesygdomme har særlige sammenhænge med vejrforhold. Den viden kan således bruges aktivt i forhold til at bekæmpe skadevoldere i roedyrkningen.

”Vi skal indledningsvis have indsamlet alt tilgængeligt data og viden, der foreligger på området. Det skal systematiseres, så vi kan identificere, udvikle og beskrive IPM-principper for roedyrkning i Danmark,” forklarer projektleder, Bo J. M. Secher fra Dansk Landbrug Sydhavsøerne og fortsætter:

”Dernæst skal vi omsætte vejrdata til risikoparametre for plantesygdomme i roer. Når vi har et varslingssystem baseret på klimadata, så bliver det lettere at indkredse fx behandlingstidspunkt og korrekt dosering i bekæmpelse af skadevoldere i roedyrkningen. Roedyrkerne får således adgang til en hjemmeside – en vidensplatform – hvor de kan hente information om, hvordan og hvornår de bedst bekæmper skadevoldere i deres roedyrkning baseret på danske vejrforhold.”

Reduceret pesticidforbrug og højere udbytte

Projektet forventer at kunne nedsætte behandlingshyppigheden for både ukrudtssygdomme og skadedyr i afgrøderne, hvilket nedsætter pesticidforbruget og er godt for miljøet.

”Samlet set viser vores beregninger, at behandlingshyppigheden kan reduceres med 30 %. Desuden vil et øget fokus på dyrkningsprincipper gennem en målrettet informationskampagne give et større udbytte på 3 %, hvilket samlet set giver en årlig nettobesparelse på 51 mio. kr.,” 
afslutter Bo J. M. Secher.