Udvikling af økologiske højværdi-sorter af kål og porrer ved planteforædling

Kål er sundt og populært i Danmark, men den hjemlige økologiske kålproduktion kan ikke følge med efterspørgslen fra forbrugerne. Derfor importerer vi i stor stil uden for sæson, og det går både ud over CO2-regnskabet og grøntsagernes kvalitet. Et nyt projekt vil vende udviklingen på hovedet med 12 nye højværdi-sorter af kål og porrer, der kan holde til det danske klima og generere en forventet årlig fortjeneste på 30 millioner kroner for de økologiske producenter.

De fleste af de kål- og porresorter, der bliver udviklet i dag, bliver brugt til konventionel produktion. Derfor fokuserer de store forædlingsfirmaer i stigende grad på holdbarhed og transportmuligheder og den størst mulige produktionsmængde pr. hektar. Nu vil et nyt projekt søge i andre retninger.

”Mange aspekter bliver overset i dag. Der har ikke været nok fokus på de sundhedsfremmende stoffer, som for eksempel findes i kål, og egenskaber som smag og vinterhårdførhed bliver heller ikke dyrket tilstrækkeligt. Vi mangler sorter til at supplere vores økologiske grøntsager om vinteren, og hvis vi kan forlænge sæsonen, behøver vi ikke længere importere fra Spanien. Det skåner både miljøet og giver forbrugerne friskere produkter”, siger Dorte K. Rhode Nissen fra Nissen Consult.

Gode gener til planteforædling

Som projektleder står Dorte K. Rhode Nissen i spidsen for udviklingen af 12 nye kål- og porresorter, der skal bidrage til et alsidigt sortiment af økologiske, danskproducerede råvarer. Første fase er at indsamle frø.

”Det, vi i første omgang har brug for, er noget godt genetisk udgangsmateriale. Vi vil udvikle de nye sorter via krydsbestøvning og planteforædling, og i den forbindelse skal man være sikker på, at råstoffet er interessant. Palmekål er en sydeuropæisk grøntsag, som vi ikke har megen tradition for i norden, og det kan blive en udfordring at få fat på den slags sorter. Derfor kigger vi blandt andet på Nordisk Genbank, som opbevarer frø fra gamle kulturplanter - herunder en masse gamle kål- og porresorter”, fortæller Dorte K. Rhode Nissen.

Når frøene er indsamlet, vil projektdeltagerne observere, hvordan sorterne klarer sig i marken med hensyn til blandt andet udbytte ved lav gødningskoncentration og i produktion uden brug af pesticider.

”Vi samarbejder med to erfarne økologiske producenter, der er blandt de førende i Danmark, og som kan hjælpe projektet med rådgivning vedrørende produktion. Foruden producenter og forædlere har vi også et samarbejde med en aftagervirksomhed, som laver økologiske færdigretter, men vi vil også meget gerne inddrage forbrugerne for at få gode smagsvurderinger. På den måde gør vi også projektet mere socialt bæredygtigt”, siger Dorte K. Rhode Nissen.

Værdiløft, effektivitet og bæredygtighed

De 12 nye sorter vil potentielt resultere i en væsentlig forøget produktivitet og beskæftigelse hos de økologiske producenter, hvis samlede indtjening forventes at stige med 30 millioner kroner pr. år. Og projektet arbejder også på sigt med globale afsætningskanaler.

”Vi regner med, at de nye sorter bliver mere eftertragtede på grund af deres bedre egenskaber, og derfor forventer vi naturligvis, at de økologiske producenter vil få et bedre afkast. Både fordi prisen stiger, men også fordi man kan forlænge sæsonen og forstørre produktionsmængden. Forædlerne kan også regne med en betydelig indtjening via salg af frø til de nye sorter. Det vil desuden ikke kun have værdi i Danmark. Det vil være lige så attraktivt mange andre steder i verden med en økologisk produktion som Nordamerika og tilsvarende klimatiske områder”, slutter Dorte K. Rhode Nissen.