Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion

Billede af industrihamp

Årligt dør 9 millioner grise i Danmark, inden de når at blive til slagtesvin. Det er ikke kun en udfordring for dyrenes velfærd, men også for landmandens økonomi. Et nyt projekt undersøger hampeplanten som afsæt for en alternativ fodringsstrategi, der med plantens store indhold af værdistoffer bedre kan tilgodese smågrisenes ernæringsmæssige behov og potentielt reducere dødeligheden med op til 1,5 gris pr. kuld. Samtidig egner industrihamp sig godt til at honorere fremtidens miljøkrav.

Der fødes ca. 38 millioner grise i Danmark hvert år, men en dødelighed blandt patte- og smågrise på 24 pct. gør, at der kun produceres ca. 29 millioner danske slagtesvin årligt. Udover en høj dødelighed, der bl.a. skyldes at nyfødte grise har lave energidepoter og ringe modstandskraft, kæmper den danske svineproduktion med andre produktionssygdomme; f.eks. fravænningsdiarre hos smågrise.

Som alternativ til antibiotika har danske svineavlere fokus på nye fodringsstrategier, hvor foderstoffer, som er rige på livsnødvendige stoffer, kan øge grisens modstandskraft og reducere dødeligheden. Et nyt projekt vil undersøge industri-hamps anvendelighed til svinefoder, idet både frø og blade indeholder protein, fibre og fedtsyrer af meget høj ernæringsmæssig værdi og desuden med et hidtil uudnyttet bioaktivt potentiale:

”Hamp er jo en gammelkendt plante med mange egenskaber, og der er allerede udviklet en terapeutisk hampeolie til mennesker. Man har i praksis observeret, at planten også har positive effekter ift. smågrises trivsel, f.eks. har hampefibre præbiotiske egenskaber, og olie presset af hampefrøet har et højt indhold af livsnødvendige fedtsyrer og E-vitamin, som er vigtige for grisenes immunsystem. Første del af projektet bliver at rense planten, bl.a. for at fjerne THC (Tetrahydrocannabinol, som i dag bruges til medicin eller som et euforiserende stof), og derefter skal vi undersøge olien, proteindelen og fiberdelen hver for sig for at se på effekterne for smågrisenes velfærd,”
 fortæller Charlotte Lauridsen, sektionsleder på Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, hvor projektet er forankret.

Mindsket dødelighed og øget indtjening

Projektet forløber i fem faser over de næste 3 1/2 år. Udover at identificere det rette forhold mellem de bioaktive stoffer i hampefrø og -blade udvikler og tester projektet foderblandinger og ender ud med to fodertilskudsmidler – ét til søerne, der skal hæmme udviklingen af mavesår og understøtte pattegrisenes behov for energi og E-vitamin, og ét målrettet smågrisene i overgangen fra mælk til mere fast føde, der kan hjælpe opstarten af deres tarmfunktion, forøge tilvækst og undgå diarre.

”Effekten af at anvende begge de nye foderprodukter forventes i gennemsnit at kunne mindske dødeligheden med 1,5 gris per kuld. ,” siger Charlotte Lauridsen.

Hampeplanten er en gevinst for landbruget

Udover de helt åbenlyse forbedringer af dyrevelfærden, er hampeplanten især god for økologisk landbrug, for den virker i sig selv ukrudtsbekæmpende:

”Dyrkningen kræver ingen pesticider, og plantens store højdevækst og evne til at lukke for lystilgang til jordoverfladen betyder, at et- og flerårige ukrudtsarter ikke kan klare sig. Derfor vil projektet på sigt reducere pesticidanvendelsen, men også udvaskning af næringsstoffer, fordi plantens rødder når 3-4 meter ned og dermed optager flere næringsstoffer end andre kulturplanter. Samtidig giver sundere grise både mindre næringsstofoverskud i den daglige drift og en reduktion af antibiotikaforbruget, der nedsætter risiko for resistente bakterier,”
 siger Charlotte Lauridsen.