Sygdomsresistente sorter til økologisk surkirsebær dyrkning via NMR metabolomics

Billede af surkirsebær

Surkirsebær er en stærk traditionel dansk industribærafgrøde, som med sit høje farve- og syreindhold er særligt velegnet til juice og saft. Udfordringen ved økologisk dyrkning af surkirsebær er, at de ofte bliver angrebet af svampesygdomme. En ny metode skal hurtigere og mere sikkert identificere robuste sygdomsresistente sorter til økologisk dyrkning af surkirsebær i Danmark til gavn for både producenter og miljøet.

I dag kan det tage rigtigt lang tid at undersøge og fastlægge, hvorvidt en sort af surkirsebær er sygdomsresistent og dermed egner sig til økologisk dyrkning i Danmark.

”Surkirsebær dyrkes konventionelt på ca.1.100 ha hektarer i Danmark, mens økologisk dyrkning kun tæller 2 hektarer. Årsagen er enkel. Omkostningerne er for store, hvis de økologiske afgrøder bliver angrebet af svampesygdommene grå Monilia og kirsebærbladplet, fordi udbyttet reduceres kraftigt. Derfor er udvikling af de mest modstandsdygtige sorter afgørende for at øge økologisk dyrkning,” forklarer projektleder Martin Jensen fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet. 

Mere miljøvenlig dyrkning

Hvis det lykkes at optimere sikre analysemetoder til at udvælge sygdomsresistente sorter af surkirsebær, der er tilpasset til dyrkning i Danmark, gavner det også miljøet. 

”Udviklingen af mere sygdomsresistente sorter af surkirsebær vil ikke kun gøre den økologiske dyrkning mere robust mod sygdomsangreb – det kommer også den konventionelle til gavn. Det skyldes, at der kan spares på sprøjtemidler til de hyppigst forekommende sygdomme, og så bliver den konventionelle dyrkning langt mere miljøvenlig,”
 siger Martin Jensen og afslutter: 

”Yderligere håber vi på, at vi i fremtiden hurtigt kan teste nye udenlandske sorters kemiske profil og udtale os om, hvorvidt en sort vil egne sig til dyrkning i Danmark. I dag er man desværre nødt til at prøve sig frem, plante sorten og vente i flere år for at se resultatet. For selvom sorten viser gode resultater i andre lande, så er vi altså mere udfordret af regn herhjemme, som giver svampe langt bedre vilkår end i mere tørre klimaområder. På den måde undgår man at plante en sort, som har stor risiko for at blive ramt af plantesygdomme, og som det vil være nødvendigt at sprøjte endnu mere for at sikre et tilfredsstillende udbytte.”
 

NMR-metoden vil også kunne udvikles til at gavne dyrkningen af andre afgrøder som fx æbler, der er én af de største frugtafgrøder i Danmark. 

Fra 12 år til 12 minutter

Den nye metode – NMR metabolomics – viser sorters præcise kemiske profil, som er vigtig at kende, når man skal udvælge de mest sygdomsresistente sorter. Derudover kan metoden reducere analysetidsforbruget betydeligt, ligesom den forventes at give mere sikre og præcise analysesvar. 

”Vi har en række hypoteser, som vi skal teste ved hjælp af den nye avancerede NMR-metode. Den giver os mulighed for at lede bredt blandt 30-50 forskellige stoffer, der har betydning for en sorts sygdomsresistens overfor svampesygdommene grå Monilia og kirsebærbladplet. Vi får altså en langt mere detaljeret viden om sorternes kemiske profil, så vi kan udvælge de bedste sorter hurtigere og mere sikkert end i dag, hvor det kan tage op mod 12 år, mens en NMR analyse kan gøres på 12 minutter,”
 fortæller Martin Jensen. 

Den nye avancerede NMR-metode og kemiske analyser kombineres med observationer og dyrkningstest i marken i samarbejde med parterne bag det nye treårige projekt: Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet, Vesterskovgård Planteskole, Gartneri Rådgivningen A/S, Frederiksdal Gods og Hedegaards økologiske lam og surkirsebær. 

”For at udvikle NMR metoden og finde de mest modstandsdygtige sorter overfor de to svampesygdomme, tester vi også træerne i marken. Det foregår ved, at vi sikrer, at smitten er til stede ved selv at sprede den ud, og samtidig sikrer vi det rette infektionsklima ved at holde bladene våde. Kombinationen af disse to faktorer medfører, at planten bliver smittet, hvis den er modtagelig, og svampene har gode betingelser for at vokse, og herved får vi et mere sikkert svar på om træet er resistent eller ej,”
 afslutter Martin Jensen.