Svineplasma immunglobulin mod fravænningsdiarré

Billede af griseunge

For at forhindre sygdom, når smågrise skal fravænnes, bliver der anvendt store mængder antibiotika i den industrielle svineproduktion. I 2010 blev der brugt 38 ton antibiotika til fravænningsgrise, svarende til 30 % af landbrugets samlede antibiotikaforbrug. Forskere fra DTU Veterinærinstituttet, Videnscenter for Svineproduktion og virksomheden Kibif er gået sammen for at nedbringe medicinforbruget, som skaber forurening og på sigt kan medføre resistens overfor antibiotika.

Immunglobulin har i en årrække været kendt og anvendt til sygdomsforebyggelse, men præparatet har hidtil været dyrt, og der skal anvendes store mængder af det for at opnå effekt. I stedet har svineproducenter anvendt antibiotika og zink til sygdomsforebyggelse i svineproduktionen, da de mange infektioner skaber dårlig dyrevelfærd og også medfører, at grisene vokser dårligt, hvilket er et produktionsmæssigt problem. De danske svineproducenter har fået dispensation til at anvende det antibakterielle tungmetal zink i svineproduktionen, selvom det har alvorlige miljømæssige konsekvenser. Der er således gode grunde til at finde alternativer til det nuværende forbrug af sygdomsforebyggende midler.

Naturlige antistoffer mindsker risiko for sygdomme

Veterinærinstituttet er en af de drivende kræfter i udviklingen af immunglobulin udvundet af svineplasma. Frem for at medicinere grisene er ideen at give dem naturligt forekommende antistoffer i foderet i en til halvanden uge. Antistofferne kan udvindes af blodet fra voksne grise, som gennem livet har udviklet dem. Blodet kan opsamles fra slagterierne, og ved hjælp af allerede eksisterende metoder, er det muligt at oprense immunglobulin fra svineplasma. Kibif har ekspertise i håndtering og stabilisering af immunglobulin, så teknisk og økonomisk set er produktionen af antistofferne allerede realistisk.

”Udfordringen er at se, om det virker godt nok på grisene” siger projektleder Peter Heegaard fra Veterinærinstituttet. ”Vi vil gerne vise, at det har en effekt at behandle med svineplasma og demonstrere for landmændene, at det hverken er meget dyrt eller besværligt. Derfor har vi udvalgt tre besætninger, som skal indgå i et pilotprojekt, så vi kan afprøve behandlingen i praksis.”

Bredt og internationalt potentiale

”Vi ser et rigtig stort potentiale i behandling med immunglobulin fra svineplasma, så vi håber, at landmændene vil tage det til sig, når det er færdigudviklet og afprøvet. Der er mange fordele ved at mindske medicineringen i svineproduktionen. Primært drejer det sig om at afhjælpe et sygdomsproblem, som både vil øge dyrevelfærden og samtidig rent økonomisk være en fordel for svineproducenten, der mister færre smågrise. Sekundært er der også perspektiver med hensyn til at opnå en øget fødevaresikkerhed, idet metoderne også har potentiale til at reducere bakterier som campylobacter og Salmonella” fortæller Peter Heegaard og fortsætter: ”Det høje forbrug af antibiotika kan på sigt medføre resistens, hvilket ikke vil ske med de naturlige antistoffer som er bredspektrede. Ved at anvende svineplasma til sygdomsforebyggelse vil det være muligt at reducere udledningen af zink i den danske natur betydeligt, og man vil samtidig finde anvendelse til alt det svineblod, som normalt er et restprodukt, der skal bortskaffes.”

Svineproducenter i resten af verden har samme problemer, og i mange lande bliver der brugt endnu mere medicin end i Danmark. Så hvis alt går vel, er der gode muligheder for at udbrede konceptet til udlandet. Og potentialet begrænser sig ikke kun til svineproduktionen. Også i fjerkræ- og kalveproduktionen vil det være relevant at indføre brug af immunglobulin til kontrol af sygdomme.