Reduktion af energiforbrug ved optimeret fugtstyring i væksthuse (REDHUM)

I aften- og nattetimerne tilfører planter i væksthuse så meget vand til luften, at fugten kan føre til svampeangreb med store kvalitetstab til følge. De fleste væksthusgartnerier bruger derfor mellem 25 og 35 procent af deres årlige energiforbrug på affugtning. Nye metoder skal nu sørge for en forbedret ressourceeffektivitet, der giver økonomisk og miljømæssig gevinst for både gartneri og samfund.

Fugt i væksthuse skyldes som regel den naturlige fordampning fra planternes blade. Når planterne optager CO2, afgiver de vanddamp gennem spalteåbningerne. Den fordampning er knyttet til både temperatur, luftfugtighed og lys, så hvordan spalteåbningerne reguleres er kritisk.

I praksis betyder det, at der ofte sent på eftermiddagen, specielt i den mest dystre del af året, nås et kritisk højt fugtniveau, som automatisk udløser en energikrævende klimaregulering. Og det er omkostningstungt på flere måder.

”Jo tættere et væksthus lukkes, desto mere fugtigt bliver der indenfor. Det medfører stigende risiko for svamp, og udbyttetabet kan i mange tilfælde være 100 procent, når svampeangrebet indtræffer, fordi man ikke har sprøjtemidler. Derfor forebygger gartnerierne i dag med en omfattende klimaregulering og med sprøjtemidler, og det slider både på økonomi og miljø. Med en større viden omkring den tekniske fugtstyring kunne man ikke alene spare på sprøjtemidlerne. Man kunne også spare en væsentlig mængde energi”, siger Carl-Otto Ottosen fra Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet.

Fornuftig affugtning af lukkede huse

Ved at kombinere nye og eksisterende metoder tilpasset forskellige plantearter vil projektet REDHUM (Reduktion af energiforbrug ved optimeret fugtstyring i væksthuse) ledt af Carl-Otto Ottosen forsøge at sænke energiforbruget i danske væksthuse.

”Væksthusene affugter i princippet på samme måde, som vi andre kommer til hjemme på badeværelset. De åbner vinduerne med varmeapparatet tændt, og det er kun gråspurvene, der er glade for det. Det er dyrt, og derfor er vi interesserede i at udvikle alternative metoder til affugtning af væksthuse. Det kan være en mulighed at bruge en teknisk løsning som aircondition. Man ved meget lidt om det endnu, og derfor har vi brug for at udrede, hvad der fungerer bedst som fornuftig affugtningsteknik. Forskningen vil følgende munde ud i en række videnskabelige artikler, der også bliver kommunikeret ud til gartnerne, samtidig med at eventuelle modeller kan bygges direkte ind i nye klimastyringsprogrammer”, siger Carl-Otto Ottosen.

Ekspertise minimerer risiko

I projektet undersøges nye metoder både i forsøgsvæksthuse og ude i gartnerierne. Træffer man en forkert beslutning og undlader at fugtstyre på det rigtige tidspunkt, kan det gå hårdt ud over produktionen, hvis man nu har et væksthus på 32.000 kvm med 30 planter per kvm, som koster 10-15 per stk.

Kombinationen af forskning, gartneri og engagement fra tekniske firmaer i projektet gør alligevel, at projektlederen forventer resultater, der kan implementeres bredt og effektivt med minimal risiko for branchen.

”Både på væksthussiden og i forhold til tekniske modeller er projektdeltagere førende i Danmark og på nogle områder i hele Nordeuropa. Det samme gælder for de gartnerier og ventilationsselskaber, vi samarbejder med. Vi er, om man så må sige, bundsolide - og noget af det stærkeste, man kan samle i dette henseende. Vores erfaringer har allerede vist, at det er muligt at spare mere end 40 procent på energiforbruget med intelligent styring af klimaet, men vi er ambitiøse og vil gerne spare endnu mere. Hvad det kan omsættes til i kroner vil være forskelligt fra gartner til gartner, da valgfriheden mellem gas, el og fjernvarme ikke giver os en standardpris på energi. Men den forbedrede ressourceeffektivitet vil utvivlsomt blive en både økonomisk og samfundsmæssig gevinst”, siger Carl-Otto Ottosen.