Reducing calf mortality by identifying lethal genes and improving survival index (LiveCalf)

Otte procent af alle dødsfald blandt kalve, der omkommer ved fødslen eller under opdræt, skyldes genetiske mutationer. Omkostningerne er store for såvel landmanden og miljøet som for dyrene selv. Derfor håber Viking Genetics at nå i mål med et nyt projekt, der skal kortlægge og på sigt udrydde de alvorlige mutationer og dermed øge overlevelsen blandt kalve.

Hvert år dør omkring 71.000 danske malkekvægskalve ved fødslen eller i løbet af opdrætsperioden. Den høje kalvedødelighed er et alvorligt problem for dyrevelfærden og går samtidig ud over miljøet og landmandens økonomi, fordi foderressourcer, kvælstof og slagtekalve går til spilde.

De otte procent af tilfældene skyldes mutationer i arvemassen, og dem vil Viking Genetics nu forsøge at komme til livs i samarbejde med Aarhus Universitet og Nordic Cattle Genetic Evaluation (NAV).

”De seneste års teknologiske udvikling har givet os nogle nye værktøjer til rådighed, der gør os i stand til at identificere bestemte genetiske markører, som kan fortælle os om risikoen for dødelighed og chancen for overlevelse. De markører, der er informative for overlevelse, vil vi kortlægge og vægte i vores avlsindeks. På den måde sikrer vi, at kun de køer med højest genetisk potentiale for bedre kalveoverlevelse bliver brugt til videre avl”, siger Søren Borchersen, forsknings- og Udviklingschef fra Viking Genetics, der eksporterer tyresæd til mere end 50 lande.

Daglig registrering hjælper avlsarbejdet på vej

Hvis projektet kommer i mål med at minimere de skadelige mutationer fra malkekvægspopulationen, vil effekten allerede kunne ses i løbet af de næste to generationer. Udfordringen bliver at identificere tilstrækkelig mange markører til at nedsætte dødeligheden betydeligt.

”Vi har et meget fintmasket indberetningssystem i Danmark, hvor landmændene dagligt registrerer dødsfald i forbindelse med fødsel eller opdræt. Den information har vi mulighed for at anvende i vores selektionsarbejde, og derfor er vi også temmelig sikre på, at vi kan finde de berørte (døde) kalve, vi skal bruge. Men for at vi kan registrere en genetisk defekt, er den naturligvis nødt til at være til stede, så hvis udbredelsen er lille, er det svært at vægte markørerne i avlsarbejdet. Derfor er det kun de mest betydningsfulde defekter, vi er på jagt efter, og det er dem, vi ønsker at minimere eller helt eliminere”, forklarer Søren Borchersen.

Lille forbedring giver store besparelser

Projektdeltagerne forventer, at en succesfuld implementering af resultaterne fra projektet vil kunne øge avlsfremgangen for kalveoverlevelse med 0,2 procent svarende til 7,3 mio. kr. om året i øget indtjening for landmændene.

”Selv en lille forbedring af overlevelsesprocenten kan give store besparelser for det samlede kvægbrug. Bæredygtighedsmæssigt er der også en gevinst, fordi vi sparer foder og mindsker udledningen, når vi bruger ressourcerne på levende dyr og ikke opdrætter forgæves. Dertil kommer selvfølgelig de åbenlyse dyreetiske fordele”, siger Søren Borchersen og tilføjer:

”For vores vedkommende vil en avlsfremgang for ungdyrsoverlevelse være med til at klassificere vores avlsmateriale og dermed kunne give en øget eksport. Vi har som mål at øge eksporten med 20-30 procent årligt, og her spiller dette projekt en afgørende rolle”.