Reduceret kvælstoffordampning ved hjælp af bio-forsuring af gylle

Forsuring af gylle sænker udledningen af ammoniak fra husdyrproduktionen, men økologiske landmænd må ikke forsure gyllen med svovlsyre på samme måde som deres konventionelle kolleger. Derfor vil et nyt projekt udvikle et innovativt system til biologisk forsuring af gylle ved hjælp af mælkesyrebakterier.

Kvæggylle indeholder bl.a. ammoniak, som fordamper fra stalden og spredes i atmosfæren. Dette medfører en lavere næringsværdi af gyllen og kan forårsag uønskede effekter i miljøet. Ved hjælp af gylleforsuring kan ammoniakfordampningen mindskes.

Gylleforsuring bygger på det kendte kemiske princip, at når gyllens pH-værdi sænkes, så bindes ammoniak som ammonium i gyllevæsken. I stalde sker fordampningen både fra gylle på overflader i stalden samt fra gyllen i gyllekanaler under spaltegulvet. Et forsuringsanlæg tilfører løbende syre til gyllekanalen og sørger for, at der til stadighed står forsuret gylle med lav pH-værdi i gyllekanalerne. Et traditionelt forsuringsanlæg benytter svovlsyre, der er forholdsvis billigt og har en kraftig syrevirkning.

”Indenfor det konventionelle jordbrug arbejder man på svovlsyreforsuring af gyllen, men det må økologisk jordbrug ikke bruge. Så vi mangler noget, der kan forsure gyllen i den økologiske produktion. Og her kommer forsuring med mælkesyrebakterier ind i billedet. Selve anlægget designes i løbet af projektet. En mulighed er et anlæg, som har en fortank, hvor bakterierne opformeres, eventuelt med tilsætning af substrat og gylle. Når blandingen er sur nok, vil man tilsætte det til gyllen under gulvene og i gyllekanalerne,”forklarer Kathrine Hauge Madsen, der er projektleder og specialkonsulent hos Videncentret for Landbrug.

Bakterier skal producere mælkesyre

I første fase af projektet skal holdet forsøge at få mælkesyrebakterier inden for familien Lactobacillus til at producere nok mælkesyre til at forsure gyllen tilstrækkeligt.

”Opformeringen af mælkesyrebakterier i gylle skal ske gradvist, så de når at tilpasse sig det nye miljø. Hvis mælkesyrebakterierne ikke når at opformere sig i gyllen vil de blive udkonkurreret af andre bakterier. Vi skal sikre, at de producere nok mælkesyre til at holde et stabilt lavt pH. Det bruger vi pH-målere i gyllekanalerne til, ligesom det er tilfældet ved svovlsyreforsuring,” siger projektdeltager Mathias Andersen, innovationskonsulent i AgroTech.

Herefter bliver de mest lovende metoder afprøvet i pilotforsøg i en kunstig gyllekanal, før der til sidst laves en prototype på et anlæg til gylleforsuring med mælkesyrebakterier på en kvægbedrift.

Gyllen får større gødningsværdi, hvilket gavner økologisk planteproduktion

En af de store gevinster ved forsuring af gyllen er, at gødningsværdien af gylle stiger, når afdampningen af ammoniak fra gyllen mindskes. Dette er meget vigtigt for især økologiske bedrifter, som ikke må anvende mineralsk gødning. Der er også den bonus ved mælkesyreforsuring, at den i modsætning til forsuring med svovlsyre ikke forventes at nedsætte gyllens potentiale for produktion af biogas.

”Idéen med at lave en forsuring med mælkesyre, der kan anvendes på økologiske såvel som konventionelle bedrifter, som er mindre farligt end svovlsyre, og så oveni købet kan bidrage til forbedret biogasproduktion er utrolig visionært,”
 siger Anders Peter Adamsen, seniorforsker ved Aarhus Universitet, som deltager i projektet.