Paradigmeskift i dansk regnbueørredavl – implementering af genomisk selektion

Dyresundheden i danske avlsdambrug er i verdensklasse. Af hensyn til fiskesundheden må avlsfisk ikke overføres mellem produktions- og avlsdambrug. Ved hjælp af genomisk selektion kan det nu blive muligt for avlerne i Danmark i stedet at udvælge og eksportere æg fra de fisk, der vil have optimale egenskaber i et givent produktionsmiljø – uanset hvor i verden produktionen finder sted.

Akvakulturproduktionen er stigende på verdensplan. Det samme gælder den globale konkurrence på markedet. Danmark har tradition for at avle eftertragtede ørredæg. Den veterinære sundhedsstatus i Danmark er nemlig i top, hvilket bl.a. skyldes, at vi har strenge restriktioner i forhold til overførsel af biologisk materiale til avlsdambrug.   

Producenterne af ørred har brug for avlsmateriale, der er tilpasset det aktuelle produktionsmiljø. Det betyder, at en producent i for eksempel Peru har brug for fisk, der er tilpasset forholdene i Peru.

”Skulle vi i Danmark fremavle en ørred med perfekte egenskaber til opdræt i Peru, ville det give mening at sætte fisk produceret i Peru ind i avlsmiljøet. Men det kan vi ikke uden at kompromittere sikkerheden”, fortæller Kristian Meier fra AquaSearch farm Aps, der leverer danske ørredæg til producenter i hele verden.

Genomisk selektion kan bane vejen

Ved at opsætte referencebestande hos udenlandske producenter, der efterspørger fisk fra danske avlsdambrug, vil AquaSearch farm Aps og Aarhus Universitet derfor forsøge at sammenholde produktionsegenskaber hos ørreder i produktions- og avlsmiljø på tværs af landegrænser ved hjælp af DNA markører. På den måde håber man at kunne udvælge de bedst egnede æg til den enkelte producent.

”Det er målet, at vi med genomisk selektion kan gå ud i verden til et bestemt produktionsmiljø, tage vævsprøver på fiskene og bestemme sammenhængen mellem interessante produktionsegenskaber og deres DNA. Når vi kender koblingen mellem DNA og egenskaber, kan vi udvikle en model, der gør det muligt for os at udpege avlsfisk herhjemme med de DNA-profiler, der passer bedst til det enkelte miljø”, forklarer Kristian Meier, der er projektleder for indsatsen.

”Når producenten får en fisk, der er tilpasset hans produktionsforhold, øges produktiviteten. Og hvis vi f.eks. kan avle for resistens mod sygdomme i fremmede miljøer, mindsker vi også behovet for at medicinere med antibiotika”, tilføjer Kristian Meier.

Den globale konkurrence spidser til

Projektdeltagernes centrale udfordring bliver at udvikle en model, der med tilstrækkelig sikkerhed kan forudsige ørredernes egnethed i fremmede produktionsmiljøer. Lykkes det at avle for nye egenskaber som eksempelvis saltvandstolerance, vil det være en meget vigtig milepæl for dansk avlsdambrug på et kritisk tidspunkt.

”Danske avlsørreder er stadig med på markedet på grund af vores sygdomsfri status, som gør, at æg fra danske avlsdambrug er i høj kurs verden over. Men det er klart, at hvis vi ikke følger med udviklingen i avlsarbejdet, bliver vi overhalet inden om af vores konkurrenter. En resistent fisk er nogle gange mere attraktiv end en sygdomsfri fisk, der jo sagtens stadig kan gå hen at blive syg, når den kommer ud i et fremmed miljø. Genomisk selektion tager hånd om denne problemstilling, og hvis vi kan få det her værktøj til at fungere, er potentialet enormt”, slutter Kristian Meier.