Optimering af proteinudvinding ved stivelsesproduktion

Mark

Frugtvand som biprodukt fra fremstilling af kartoffelstivelse indeholder værdifulde mineraler og næringsstoffer. Ud af frugtvandet kan man bl.a. udvinde kartoffelprotein, som benyttes i dyrefoder. I dag udvindes kun halvdelen af den samlede mængde protein, der findes i frugtvandet. Et nyt projekt vil derfor forsøge at optimere udvinding af kartoffelprotein i frugtvand.

Ved fremstilling af kartoffelstivelse, populært kaldet kartoffelmel, opstår der store mængder biprodukt i form af frugtvand. Frugtvandet indeholder værdifulde næringsstoffer, herunder kartoffelprotein, som kan udvindes og benyttes i dyrefoder. Indholdet af protein udgør samlet set 2 procent af frugtvandet, men med de metoder, man benytter i dag, er det kun muligt at udvinde halvdelen af den samlede mængde protein.

”Der ligger et stort uudnyttet potentiale i udvinding af kartoffelprotein fra frugtvand. Det er et værdifuldt råmateriale, som der dagligt udvindes flere ton af på danske kartoffelmelsfabrikker. Derudover er efterspørgslen på protein til dyrefoder stigende. Vi mener, det er muligt at finde en udvindingsmetode, som gør det muligt at trække væsentligt mere protein ud, end man er i stand til i dag”, fortæller projektleder og Teknisk Chef på Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland, Thomas Linnet.

Kemiske og tekniske udfordringer

For at udvinde kartoffelprotein skal frugtvandet gennem en proces af højhastighedscentrifugering, hvor vandet skilles fra stivelse og cellerester i en såkaldt dekanter eller hydrocyklon. Herefter trækkes proteinet ud med syrer. For at udvinde større mængder protein skal man justere på disse tekniske og kemiske metoder.

”De forskellige proteinkæder ligger i forskellige fraktioner. De kan lokaliseres og trækkes ud ved at identificere det såkaldte isoelektriske punkt. Gennem filtrering og centrifugering af frugtvandet håber vi på at kunne identificere de uudnyttede proteinkæders isoelektriske punkt gennem analyse af PH-værdi og temperatur. På nuværende tidspunkt ved vi ikke i hvor mange fraktioner, de sidste proteiner befinder sig i. Des flere fraktioner de fordeler sig på, jo vanskeligere vil det være at trække dem ud. Det kan vise sig at blive en stor udfordring. Vi kan ikke trække på andres viden eller erfaring på området, for der er ganske enkelt ikke andre, der er lykkedes med det her før”, forklarer Thomas Linnet.

Protein af høj kvalitet

Målet er at udvinde halvdelen af det endnu uudnyttede kartoffelprotein. På Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland, som er projektholder, udvinder man i dag 700 kilo kartoffelprotein i timen. Den mængde forventer man altså at kunne øge til omkring 1.050 kilo med den nuværende kapacitet. Bliver projektet en succes, vil det gavne på flere fronter.

”Der er mange gevinster at hente. Vi har en uudnyttet ressource, som der er stor efterspørgsel på. Det er der gode penge i. Men det vil også betyde øget fødevaresikkerhed, da afhængigheden af importeret protein mindskes, og landmanden vil have et skånsomt foderprotein af høj kvalitet at give sine dyr. Værdiløftet har en direkte positiv effekt på hele værdikæden”, siger Thomas Linnet.