Nyt varslingssystem mod gulrust i økologisk hvede og triticale (RAMP)

Gennem de sidste år har økologiske landmænd oplevet, at deres afgrøder er blevet angrebet af gulrust. Særligt hårdt er det gået ud over kornsorterne økologisk hvede og triticale. Et nyt projekt skal udvikle et varslingssystem, der nedsætter risikoen for ødelæggende angreb og øger dyrkningssikkerheden.

Flere landmænd havde i 2009 udbyttetab på 90-100 %, fordi gulrust havde angrebet deres marker, og de var nødt til at pløje flere af deres marker op. Igen i 2012 var der problemer med gulrust i økologisk hvede og triticale, som udgør en vigtig del af dyrefoder.

Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og Videncentret for Landbrug står bag et nyt projekt RAMP (Rust Action and Management Program), som skal udvikle et varslingssystem for gulrust, der kan hjælpe landmænd med information og rådgivning, der forhindrer plantesygdomme i deres afgrøder.

Optimeret dyrkningssikkerhed

Plantesygdommen gulrust angriber oftest økologiske kornarter. De er mere sårbare over for sådanne angreb, da økologiske landmænd hverken besidder eller må anvende midler, som kan slå angrebet ned.

”Økologiske landmænd er meget afhængige af præcise varsler om, hvorvidt næste års afgrøder er i risikogruppen for angreb fra gulrust. Varslingssystemet, som vi skal udvikle, består af en masse prøver, som vi tager i efteråret inden næste års dyrkningssæson. På baggrund af en analyse af prøverne kan vi forudsige, hvorvidt der er optræk til nye angreb,” forklarer professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, Mogens Støvring Hovmøller og tilføjer:

”Ud fra prøverne vil vi få viden om, hvilke iboende egenskaber svampen har. Den viden kan landmanden så i samarbejde med en planteavlskonsulent bruge til at finde ud af, hvordan disse reagerer sammen med de afgrøder, som han havde planlagt på sine marker.”

Rådgivning og information

Det er således muligt for den økologiske landmand at tage aktion og beslutte, hvorvidt han vil lade afgrøderne blive på marken eller etablere nye afgrøder, som nedsætter risikoen for store tab i udbytte.

”Men der er mange faktorer, som spiller ind, når vi skal forudsige risikoen for angreb. Det har fx betydning, hvilke sorte man dyrker, fordi de har forskellig modstandskraft mod plantesygdomme, hvordan man dyrker sin afgrøde og mark, men også vind og vejr. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden følger op på udviklingen løbende, så planteavlskonsulenter kan rådgive landmændene bedst muligt. Det er også en del af projektet, at vi vil give retningslinjer på hjemmesider baseret på vores konkrete laboratorieanalyser af prøverne,” siger Mogens Støvring Hovmøller og slutter:

”Det er udfordring, at gulrust findes i mange forskellige varianter, men vi vil undersøge de forskellige varianter, og hvordan de reagerer med de sorter, som landmanden vil bruge. En af vores arbejdshypoteser er, at det måske kan være en løsning at blande sorter, så risikoen spredes.

RAMP-projektet er en del af et internationalt samarbejde. Resultaterne fra projekterne kan således være interessante for andre lande verden over, som heller ikke anvender sprøjtemidler i dyrkningen, og sikre en bedre global fødevaresikkerhed.