Ny udbringningsmetode til gylle i voksende afgrøder (Nuga)

Danmark har forpligtiget sig til at reducere ammoniaktabet fra landbruget med 24 % i 2020 set i forhold til tabet i 2005. Vi er derfor nødt til at gøre noget ved udbringningen af gylle. Sådan lyder meldingen fra Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet, der i samarbejde med Samson Agro vil udvikle et nyt udbringningssystem med større præcision og mindre ammoniakfordampning.

De fleste danskere er bekendte med lugten fra markerne, når landmanden bringer gylle ud. Men med lugtgenerne følger også et betydeligt kvælstoftab, når ammoniakken i gyllen fordamper. Det går både ud over gødningsværdien og miljøet.

”Problemet med ammoniakfordampning fra gylle er, at det har en negativ påvirkning af natur og vandmiljøer”, fortæller Tavs Nyord, der er adjunkt ved Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet og projektleder for projektet.

Der har være gjort meget de senest 25 år for at reducere ammoniakfordampningen. Det er primært sket ved, at fodringen af husdyrene er blevet mere målrettet. Men målsætningen kan ikke indfries uden, at der også benyttes teknologier til at tilbageholde ammoniakken i gyllen.

”Derfor er man er nødt til at have for øje, at når fordampningen reduceres i staldene, øges den potentielle fordampning ved udbringning, fordi ammoniakindholdet er større. På den måde risikerer vi at tabe alt det vundne i stalden, hvis vi ikke samtidig arbejder på at reducere kvælstoftabet ved udbringning på markerne yderligere”, forklarer Tavs Nyord.

Ny bom til gyllevogne skal stoppe dobbeltdossering

Over de næste tre år skal Aarhus Universitet og Samson Agro sammen udvikle et nyt system til udbringning af gylle som alternativ til de kendte slæbeslanger. Større præcision og højere kvælstofeffektivitet er blandt projektets vigtigste målsætninger.

”Det handler først og fremmest om, at landmændene skal udnytte næringsstoffer mere effektivt. Præcisionen i gylleudbringning er for nuværende ikke tilfredsstillende. Der er for mange overlap i marken, som medfører, at gylle afleveres flere gange på samme sted. Et springende punkt i processen bliver derfor at udvikle en bom til gyllevogne, der kan opdeles i mindre sektioner og lukkes af ét sted ad gangen, så man undgår dobbeltdossering”, fortæller Tavs Nyord.

Nyt aggregat skal placere gyllen mere effektivt

Samtidig skal et nyt udbringningsaggregat udgøre et alternativ til slæbeslangen, der ofte efterlader gyllen på jordoverfladen og i græsset. Dette kan bl.a. medføre afsmag i græsset til stor gene for køernes ædelyst. 

”Gyllen skal enten nedfældes meget øverligt i jorden, tildækkes med jord eller noget helt tredje. Det er det, vi skal have testet og udviklet i projektperioden. Og så skal selve udbringningsmetoden kombineres med forsuring, hvor vi udnytter den mængde svovlsyre, som landmanden i forvejen bruger som næringsstof, til at sænke pH-værdien i gyllen og binde ammoniakken. Vi vil forsøge at finde den optimale kombination og på den måde kan fordampningen reduceres, uden at forsuringen bliver en ekstra omkostning”, siger Tavs Nyord.

Det internationale marked ekspanderer

Selvom naturen og internationale forpligtelser kræver handling herhjemme, sidder dansk landbrug forrest i bussen, når det kommer til at minimere kvælstoftab. Lykkes bestræbelserne på at sænke fordampningen yderligere, er eksportpotentialet markant, mener Tavs Nyord.

”Vi starter på et helt andet niveau herhjemme sammenlignet med udlandet. I Tyskland har man eksempelvis kun forpligtet sig til en reduktion på fem procent inden 2020, men til gengæld hele 39 procent inden 2030. De har udsigt til en kæmpe udfordring og skal gøre rigtig mange ting for at nå det. Derfor vil markedet for teknologier, der kan reducere fordampning og øge næringsstofudnyttelsen stige markant i de kommende år. Vi regner med, at Samson Agro, som er kommerciel partner i projektet, vil kunne øge sin omsætning med ca. 28 mio. kr. om året, hvis det lykkes at præsentere et produkt med de ønskede egenskaber”, slutter Tavs Nyord.