Ny teknologi til bæredygtig opkoncentrering af mælken på gården

De mælkeproducerende gårde skal muligvis selv forædle mælken for at spare vand og transport samt gøre deres produktion mere bæredygtig. Et nyt projekt, som Arla står i spidsen for, skal undersøge, hvornår og hvordan det kan betale sig at samle en del af mælkeforædlingen ude på gårdene i stedet for at transportere mælken til forædling på mejerierne.

Mælkeproduktion er i dag forbundet med et højt vandforbrug og meget transport. Det kan et nyt projekt, som Arla står i spidsen for, muligvis lave om på. Det handler om den mængde mælk, der skal bruges til at producere ost og mælkepulver. Ved begge produktioner bruger mejerierne forædlet og koncentreret mælk. Det vand, der trækkes ud af mælken i forædlingsprocessen, ender som spildevand på mejerierne. Det kan der muligvis laves om på, så man i stedet genbruger vandet og sparer transporten.

”Der er flere trin i at opnå en bæredygtig proces. Det ene er at spare transportudgifter ved at flytte forædlingen af mælken ud på gårdene med de store malkekvægbesætninger i stedet for at transportere mælken til mejerierne. Et andet trin er at begrænse vandforbruget i landbruget og samtidig undgå de store mængder spildevand fra mejerierne,” forklarer Thorfinn Thordarsson, Arla Food og fortsætter:

”Ved at lade forædlings- og koncentreringsprocessen foregå på gårdene kan landmændene genbruge det vand, der filtreres fra mælken – både til drikkevand til dyrene og til rengøring på gårdene. På den måde er det muligt på én gang at nedsætte forbruget af grundvand på gårdene, reducere mængden af spildevand på mejerierne og nedbringe CO2-udslippet ved ikke længere at transportere vand rundt, der ikke skal bruges,” forklarer Thorfinn Thordarson, Arla Foods.

Break-even uden kvalitetstab

I dag er der ikke et fastlagt skema for, hvilke gårde der leverer mælk til de enkelte produktioner på mejerierne. Fremover skal det besluttes, hvilke gårde der skal være opsamlingsgårde, hvilke gårde der skal levere til en opsamlingsgård, og hvilke gårde der skal levere til mejeriet. Det besluttes ud fra bæredygtighedskriterier fastsat i projektet i forhold til fx transportudgifter.

Som udgangspunkt har projektet beregnet, at en opsamlingsgård på minimum 500 køer kan betale udstyret til filtrering, rensning og koncentrering tilbage på under to år. Det vil give en total besparelse på 11,2 mio. kr. pr. opsamlingsgård, en reduktion i CO2-udslippet på 1.301l/år, en reduktion af grundvandforbrug og en reduktion i spildevand på hver især 91.980 m3/år. Landmanden kan forvente at tjene 6 øre mere pr. kg mælk.

Projektet skal finde det nøjagtige break-even eller balancepunkt for landmændene på opsamlingsgårdene i forhold til deres investering i nyt anlæg og den pris, de kan opnå for den koncentrerede mælk. Derudover skal projektet undersøge, hvilken filtreringsteknologi der skal være på gårdene. Den nye filtreringsteknologi skal være skånsom over for mælken og skal sikre mælkekvaliteten.

Samarbejdspartnere

Udover at beregne break-even skal projektets samarbejdspartnere dokumentere mælkekoncentraternes kvalitet, holdbarhed og funktionalitet. I 2015 er målet, at mælkekvaliteten er uændret, og at man samtidig ved, hvilken teknologi der er bedst at anvende, og hvor stort anlægget på opsamlingsgården skal være.