Ny metode til at bedømme indhold af fosfor i landbrugsjorden

Interessen for en bedre analysemetode til brug for at bestemme indholdet af fosfor i landbrugsjorden er stigende. Det skyldes dels en øget opmærksomhed på, at fosfor bidrager til forureningen af vores vandmiljø. Dels at priserne på fosforgødning er stigende. Projektet vil afprøve, om en lovende ny analysemetode kan omsættes fra laboratoriet til marken. Hvis det lykkes kan fosforanalyserne give et langt mere præcist billede af behovet for at tilføre planterne gødning.

I Danmark gennemføres årligt over 100.000 analyser af fosfor (P) i landbrugsjord for at vurdere, hvor stort gødningsbehovet er. Analysen foregår ved hjælp af Olsen-P metoden, der blev udviklet i USA for mere end 50 år siden og er rettet mod jordbundsforhold, der er meget anderledes end de danske.

Københavns Universitet har udviklet en ny målemetode, der har vist lovende resultater i laboratoriet.

”Nu skal vores grundforskning ud og prøves i marken, så vi i stor skala kan se, om det virker. Metoden er baseret på en ny teknologi kaldet Diffusive Gradients in Thin Films (DGT). Med den kan vi bestemme tilgængeligheden af fosfor i jord betydeligt mere nøjagtigt end med den metode, der anvendes i øjeblikket. Med de øgede udgifter til P gødning tror vi, at der er et stort forretningspotentiale for metoden – både herhjemme og i udlandet,” siger Søren Husted, Københavns Universitet, LIFE.

Øget interesse for fosfor

Med stigende priser på fosforgødning kombineret med ny viden om, at fosfor som kvælstof kan udvaskes til vandmiljøet og bidrage til forurening, er den hidtidige praksis, hvor mange planteavlere har gødet rigeligt for en sikkerheds skyld, ikke bæredygtig.

Endelig er projektet interessant af den årsag, at fosforressourcerne ikke er uudtømmelige. Et par af verdens største fosforminer ligger samtidig i et par af verdens brændpunkter, det nordlige Afrika og Kina, hvorfra forsyningerne ikke kan påregnes at fortsætte som hidtil fremover.

Effekten af projektet vurderes at være ca. 50 millioner kr. årligt som følge af sparede gødningsudgifter og øget høstudbytte.