Kontrolleret dræning skal nedbringe udledning af kvælstof fra landbrugsarealer

Drænrør

så vandstanden kan hæves efterår og vinter, forventes udledningen af kvælstof med drænvandet at kunne reduceres med 25 kg pr. hektar. Samtidig sikrer det markafgrøderne en større tilgang til næringsstoffer.

I udlandet arbejdes der flere steder med kontrolleret dræning, der giver mulighed for at regulere dræningsdybden i løbet af året. Noget tilsvarende vil være relevant at gøre i Danmark, hvor halvdelen af det dyrkede areal er drænet. Dræningen er typisk sket med rør i 100-120 cm dybde.,.

Kontrolleret dræning sker ved at etablere reguleringsbrønde i det drænede areal. Ved hjælp af brøndene kan afvandingsdybden fx hæves fra de normale 120 cm til 40 cm under terræn uden for planternes vækstsæson.

”Formålet er at tilbageholde kvælstof, som ellers ville være blevet vasket ud med drænvandet. På den måde slår vi to fluer med et smæk. Vi får dels begrænset udledningen af kvælstof til vandmiljøet, og dels bibeholder vi noget af kvælstoffet i jorden til om foråret, hvor planterne skal vokse igen og har brug for næringen,” forklarer Søren Kolind Hvid fra Videncentret for Landbrug. Sammen med Århus Universitet og et par private virksomheder vil Videncentret gennemføre et projekt, der skal undersøge anvendelsen af kontrolleret dræning i Danmark.

Kontrolleret dræning er endnu ikke afprøvet herhjemme. Projektet vil afprøve kontrolleret dræning på relativt store demonstrationsarealer fire steder i landet. Det kræver arealer, hvor det både er muligt at måle på, hvad der sker ved kontrolleret dræning og sammenholde med et tilsvarende naboareal, hvor der ikke bliver reguleret.

Målet er at skabe dokumentation for at bruge kontrolleret dræning som led i vandplanerne

Kontrolleret dræning anvendes i bl.a. Sverige, Finland og USA, hvor der også findes målinger på effekterne. Det vil projektet supplere med målinger fra Danmark, bl.a. på overvintrende afgrøder.

”Det langsigtede formål med projektet er at skabe dokumentation for, at kontrolleret dræning kan godkendes og anvendes som et virkemiddel til at opnå målene i vandplanerne om at reducere udledningen af kvælstof”, fortæller Søren Kolind Hvid. Konkret ønsker vi, at kontrolleret dræning skal kunne anvendes som et alternativ til pligtige efterafgrøder de steder, hvor det er mere omkostningseffektivt.

Potentialet for kontrolleret dræning i Danmark er på kort sigt, det vil sige inden for de kommende 5 år, vurderet til 30.000 ha. På længere sigt - inden for de kommende 10-15 år - er potentialet ca. 400.000 ha, som nok er det maksimale areal, der er egnet til kontrolleret dræning i Danmark. Det vil iøvirgt også blive undersøgt nærmere i projektet.

Udledningen af kvælstof med drænvandet forventes med kontrolleret dræning at kunne reduceres med 25 kg N pr. ha pr. år. Det betyder, at reduktionen på kort sigt vil være 750 ton N pr. år og på længere sigt 10.000 ton N.

Dertil kommer, at kontrolleret dræning kan forbedre næringsstofudnyttelsen ved at tilbageholde kvælstof i rodzonen. Det kan enten udnyttes til at spare på kvælstofgødningen (14 kg N pr. ha) eller høste et højere udbytte ved uændret gødskning (1,7 hkg kerne pr. ha).