Integreret bekæmpelse af græsukrudt i kornrige sædskifter

I jagten på bedre udbytte er danske landmænd i stor stil gået over til kun at dyrke vinterafgrøder. Problemet er bare, at det også har medført stigende problemer med græsukrudt. Ensidig brug af pesticider har medført, at pesticiderne har ringere eller ingen effekt på ukrudtet. Et nyt projekt vil derfor vise landmænd, at ikke-kemiske dyrkningsmetoder i kombination med kemisk bekæmpelse kan være løsningen på problemerne med græsukrudt.

I stedet for at have et sædskifte, hvor man veksler mellem at så om foråret og om efteråret, er danske landmænd i højere grad gået over til kun at dyrke vinterafgrøder med henblik på at maksimere udbyttet. Det har medført stigende problemer med græsukrudt, som har udviklet sig fra at være udbredt i enkelte områder til nu at være et problem over hele landet.

”Hvor almindeligt ukrudt normalt reducerer udbyttet af kornafgrøder med 10-15 procent, kan græsukrudt halvere udbyttet. I England og i Tyskland er de 10-15 år længere fremme i forhold til at dyrke vinterafgrøder, og de problemer, de har med græsukrudt, skræmmer os herhjemme. I visse områder bliver markerne nødt til at ligge brak, fordi de simpelthen ikke kan dyrke afgrøderne”, fortæller Leif Hagelskjær, afdelingschef for planteavl hos Centrovice og leder af projektet.

Alternative metoder skal supplere kemien

Kemisk bekæmpelse er det mest effektive tiltag mod græsukrudt i kornafgrøder, men der opstår hurtigt resistens, fordi de samme løsninger bruges år efter år. 

”Hvor kemisk bekæmpelse i gennemsnit har en effektivitet på 90 procent, ligger mange af de ikke-kemiske tiltag på op til 50 procent. Men ved at kombinere ikke-kemiske dyrkningstiltag med kemisk bekæmpelse vil man kunne opnå en mere holdbar udvikling på arealer, hvor der opstår problemer med græsukrudt”, siger Leif Hagelskjær og fortsætter:

”Formålet med projektet er at vise de danske landmænd, at man er nødt til at tage forskellige metoder i brug for at sikre en god og holdbar effekt over for græsukrudtet. Det kunne for eksempel være et godt sædskifte, jordbehandling, såtidspunkt og stubbearbejdning”.

Demonstration i marken

Der er foretaget meget forskning på området, som bakker alternative behandlingsmetoder op. Derfor understreger Leif Hagelskjær, at dette udelukkende er et demonstrationsprojekt, som har til formål at inspirere landmændene til at ændre adfærd ved fysisk at vise effekten af integreret bekæmpelse i marken. 

”Vi vil vise over en fireårig periode, hvordan det kan blive med brug af afvekslende metoder. Derfor skal der findes egnede arealer hos tre forskellige landmænd, hvor der henholdsvis eksisterer ager rævehale, rajgræs og væselhale, som er de tre former for græsukrudt, der giver de største udfordringer i et kornsædskifte”, forklarer han og fortsætter:

”En stor del af projektet handler om oplysning og kommunikation. Det er afgørende, at landmændene kan se og mærke effekten af de alternative metoder ude i marken. Derfor skal projektet bakkes op af en større oplysningskampagne med film og konkrete vejledninger til landmændene”.