Højere økologisk egenproduktion af protein med tidlige kløversorter (KIØKo)

Kløvermark

Kløvergræs udgør op mod en tredjedel af det samlede økologiske dyrkningsareal. For de danske mælkeproducenter er et højt markudbytte afgørende for økonomien, men resultaterne fra år til år er svingende. Derfor vil projektet KlØko nu forsøge at imødekomme udfordringen med forædling af kløversorter med tidligere forårsvækst. På sigt kan det både komme til at betyde større udbytte, større proteinindhold og mindre behov for gødskning hos de økologiske mælkeproducenter.

For lavt udbytte og proteinindhold fra kløvergræsmarker er en stor udfordring for økologiske landmænd, der afhænger af stabile proteinkilder til foder. Variationen i udbyttet er med til at få nogle økologiske mælkeproducenter til overveje en tilbagelægning til konventionelt landbrug, og behovet for forbedring er påtrængende.

”Kløvergræs er den mest økologiske afgrøde, man overhovedet kan forestille sig og fuldstændig afgørende for den økologiske produktion. Den udgør det mest betydelige areal, den er et fantastisk foder til malkekøer, og den er motoren i et godt og bæredygtigt sædskifte. Derfor er det et stort problem, hvis landmanden ikke oplever et optimalt udbytte af sin kløvergræsproduktion”, siger Inger Bertelsen fra SEGES, der står i spidsen for et nyt forædlingsprojekt, der skal udvikle kløversorter med egenskaber, som egner sig bedre til den økologiske produktionsform.

Større proteinindhold i første slæt

Kløvermarkerne bliver slået i flere omgange henover året, men udbytte og energiindhold er altid højest i første slæt. Forskellige vækstmønstre gør imidlertid, at proteinindholdet typisk er lavere her end senere på året. 

”Kombinationen af kløver og græs giver to forskellige rytmer i væksten, og det går ud over proteinindholdet i første slæt. Græsset gror tidligt på året, men kløveren kræver en højere temperatur og når derfor først sit optimale niveau henover sommeren og i efteråret. Til den tid er energiniveauet tilsvarende mindre, og det påvirker fordøjeligheden i grovfoderet negativt”, siger Inger Bertelsen.

I det konventionelle landbrug løser man problemet ved at gøde græsset og tilføre kvælstof for et højere proteinindhold.

”Den mulighed eksisterer som bekendt ikke i samme udstrækningen i økologien, og derfor vil vi nu i stedet forsøge at påvirke en tidligere kløvervækst, der på egen hånd kan tilføre markerne det ønskede proteinindhold allerede i første slæt. På den måde får kløvergræsset en højere foderværdi. Det kræver, at vi finder sorter, der vokser tidligere i foråret, og man har ikke for alvor forsøgt at forædle for tidlighed før”,
fortæller Inger Bertelsen.

Stor efterspørgsel og protein i fokus

I samarbejde med MC Share Milking, Hans Kr. Kviesgård og forædlingspartner DLF-Trifolium, vil Inger Bertelsen og SEGES undersøge forskel i hvid- og rødkløversorters tidlighed i foråret under økologiske dyrkningsforhold.

”Forædling er en kompleks proces, der tager længere tid, end vi har til rådighed i projektperioden. Derfor bliver outputtet i første omgang opsætningen af et forædlingsprogram, der inddrager tidlighed som essentielt parameter. Markedsefterspørgslen på kløverplanter med tidlig forårsvækst er stor, og over hele Europa er proteinforsyningen i fokus. Også i konventionelt landbrug. Hvis man kan dyrke afgrøder med højt udbytte og højt proteinindhold på sin egen bedrift i stedet for at importere udefra, så er det jo til gavn for os alle sammen”, siger Inger Bertelsen.