HeleHaler - Farvel til halebid og halekupering: Utopi eller realitet?

Billede af gris

På trods af et mere end 10 år gammelt EU-forbud mod rutinemæssig halekupering af grise er stort set alle danske grise fortsat halekuperede. Et nyt projekt skal udvikle et værktøj, der kan vise landmanden, hvorfor problemet med halebid opstår i netop hans besætning, og hvordan det kan løses, så halekupering bliver overflødig. Projektet rummer dermed et stort potentiale for både dyrevelfærd og økonomi.

EU vedtog allerede i 2001 et forbud mod rutinemæssig halekupering af grise. Alligevel bliver stort set alle danske grise fortsat halekuperet. For halekuperingen nedsætter risikoen for halebid, der er et stort problem i mange svinebesætninger, og som ellers kan være svære at forebygge.

”Vi kan identificere 10 overordnede risikofaktorer for halebid, og hver af disse risikofaktorer har så en række symptomer og underfaktorer. Det kan være alt fra træk, pladsproblemer til mangel på beskæftigelsesmuligheder, der er årsagen – og ofte skyldes halebid flere ting. Så i praksis er det utroligt svært for den enkelte landmand at afdække årsagerne til halebid og dermed at kunne undgå halekupering,” siger Lene Pedersen, seniorforsker på Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.

Værktøj til at finde og afhjælpe årsager til halebid

Det nye værktøj skal give landmændene en metode til at finde frem til de årsager, der forårsager halebid i den enkelte besætning. Værktøjet skal samtidig pege på mulige løsninger og vise de økonomiske konsekvenser for landmanden:

”I det nye projekt  skal vi udvikle et PC baseret beslutningsstøtte værktøj som kan indarbejdes i besætningens eksisterende produktions-styringssystem (SvinIT/Winsvin). Vi udvikler en dataindsamlingsprotokol som en ekstern rådgiver eller landmanden selv kan anvende sammen med data indsamlet fra diverse sensorer opsat i stalden, f.eks. aktivitetsmålere og temperaturfølere. Hermed fås en systematisk registrering af bl.a. grisenes adfærd, kliniske indikatorer på sundhedsproblemer og fysiske forhold, som er målrettede  mod at identificere de 10 overordnede risikofaktorer. Vi udvikler så et data-program som  ud fra de indsamlede data kan analysere sig frem til, hvilke årsager, der er de mest sandsynlige udløsende risikofaktor i den givne besætning,”
 fortæller Lene Pedersen og fortsætter:

” Ud fra de risikofaktorer, som programmet peger på som mest sandsynlige årsager til halebid,  foreslås et mini forsøgsdesign, som landmanden selv skal gennemføre i egen besætning. Ved hjælp af resultaterne herfra kan programmet give svar på, om den testede ændring fører til en tilstrækkelig stor reduktion af risikoen for halebid, til at det er forsvarligt at ophøre med at kupere haler”
 forklarer Lene Juul Pedersen.

Stort potentiale for både dyrevelfærd og økonomi

Forventningen er, at programmet kan bliver et standard modul i alle besætningers produktionsstyrings-system.  Netop udbredelsen til alle landets svinebesætninger er afgørende for, at danske landmænd fremover kan overholde reglerne om halekupering. Parterne bag projektet – Aarhus og Københavns Universiteter, Videncenter for Svineproduktion og Agrosoft – anslår, at ni ud af ti halekuperinger fremover kan undgås, hvis udbredelsen lykkes. Mere vigtigt er det dog, at projektet har potentialet til at forebygge mere end 380.000 årlige halebid og kan reducere dødeligheden med 60.000 grise årligt.

”Halebid er på nogle besætninger et markant problem. Både i forhold til dyrevelfærd og økonomi. Og det er selvfølgelig i de besætninger, der har problemer i dag, at de største gevinster er. Men hvis vi regner med, at vi kan reducere sygdom og død hos grisene, så vil vi formentlig kunne spare mere end 700.000 doser antibiotika hver år og samtidig producere 200.000-300.000 svin mere på den samme plads. Plus at vi også dermed kan overholde lovgivningen og medvirke til at forbedre branchens image ,” fortæller Lene Pedersen.