Græsmarksbælgplanter - en ny eksportsucces

Billede af kløver

Der er international efterspørgsel efter robuste planter til græsmarker til kvæg. Sådanne planter er hvidkløver, rødkløver og lucerne, og et nyt fireårigt projekt vil forsøge at forvandle de tre arter til en regulær dansk eksportsucces, der samtidig gavner miljøet, fordi planterne tilfører jorden gødning.

Både lucerne, rødkløver og hvidkløver er græsmarksbælgplanter med egenskaber, som er i høj kurs i disse år. Rødkløver og lucerne klarer sig godt, når det er varmt og tørt, og det er godt i en tid, hvor der er fokus på at have afgrøder, der klarer sig uden vanding. Samtidig kan de omdanne kvælstof fra luften, så de behøver ikke kvælstof-gødning. Tværtimod efterlader de gødning i jorden til andre planter.

”Vi tror på, at vi med en styrket indsats for at udvikle metoder til at få højere udbytter kan gøre frø af de her tre arter til gedigne eksportsucceser for danske frøfirmaer. Vi vil blandt andet lave undersøgelser af bestøvningsforholdene og bruge dem til at udvikle optimerede dyrkningssystemer,” fortæller Birte Boelt, der er projektleder og seniorforsker ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Svigter humlebierne rødkløver?

Ifølge Birte Boelt kan Danmark allerede kalde sig europamester i hvidkløver, fordi vi er gode til at få maksimalt frøudbytte i denne afgrøde. Men det vil kræve mere arbejde at opnå de samme resultater for rødkløver.

”Rødkløver har vi været gode til at dyrke, men nu kan vi se, at udbytterne ikke stiger i samme takt som for hvidkløver. Derfor vil vi se på, om det kan skyldes dårlig bestøvning. Vi ved, at nogle humlebi-arter er bedre til at bestøve rødkløver, fordi humlebien med sin lange tunge har bedre muligheder for at  nå nektaren . Vi ved også, at der bliver færre og færre humlebier, fordi deres foretrukne redesteder i skovkanter og stengærder forsvinder, når markerne bliver større,” forklarer Birte Boelt og tilføjer:

”Ud over at se på humlebiens betydning for bestøvningen vil vi også undersøge, om det hjælper at sætte honningbier ud til bestøvning i rødkløver.”

Gevinst for både miljø og økonomi

Det vil selvsagt være en stor økonomisk gevinst, hvis danske frøavlere kan lykkes med at lave en rentabel produktion af rødkløver og lucerne, men også miljøet vinder ved satsningen:

”Det giver en miljøgevinst, fordi planterne efterlader kvælstof i jorden, så mængden af kvælstofgødning kan nedsættes.  Hvis der på marken ligeledes arbejdes systematisk med et flerårigt dyrkningskoncept for græsfrø, vil kvælstofudvaskningen reduceres, og jorden bliver et lager for kulstof i stedet for at udlede klimagasser. Endelig vil det være en økonomisk gevinst for mange landmænd, fordi frøavl har et større dækningsbidrag end kornafgrøder, så det er et attraktivt marked at komme ind på,” siger Birte Boelt.