Genomisk Selektion – fra funktion til effektiv anvendelse i kvægavlen FASE 4-5

Billede af 2 brune køer

Med avlsudvælgelsesprojektet ’Genomisk selektion - fra funktion til effektiv anvendelse i kvægavlen FASE4-5’ kan man hurtigere bestemme et dyrs avlsværdi. Når et avlsdyrs gener er kortlagt og brugt optimalt, vil det være muligt at forbedre kvaliteten og effektivteten i landbruget og dermed mindske miljøbelastningen.

Med avlsprojektet ’Genomisk selektion – fra funktion til effektiv anvendelse i kvægavlen FASE4-5’ er man nu tættere på en mere effektiv dansk kvægavl med mindre miljøbelastning. Projektets mål er at udvikle bioteknologiske metoder til et effektivt og bæredygtigt avlsarbejde og implementere det i kvægavlen, for alle malkeracer: Holstein, Jersey og VikingRed, især forventes projektet at kunne effektivisere avlsarbejdet for de mindre malkeracer Jersey og VikingRed.

Sunde og effektive køer øger mælkeproduktionen – og mindsker både medicinforbruget og miljøbelastningen i landbruget.

”Vi vil fremavle køer, der er sunde, holdbare og produktive. Det vil øge dyrenes velfærd, forbedre landbrugets indtjening og betyde en markant mindre miljøbelastning. Med vores projekt vil man kunne spare flere års avlsarbejde,” siger forsknings- og udviklingschef Søren Borchersen fra Viking Genitics.

Mere mælk fra samme køer

Projektet giver særligt to forbedringer af miljøet. For det første kan man ved styret avlsfremgang forbedre dyrenes effektivitet og opnå en højere produktivitet, så færre køer kan producere den samme mængde mælk. For det andet er der med færre køer brug for mindre foder, færre køer belaster miljøet mindre, og færre køer betyder en reduktion af CO2-udledningen.

”Dyrenes egenskaber viser sig på forskellige stadier i dyrets liv. Man kan ikke se på en nyfødt kalv, om den vil få yverbetændelse. Det ved vi nu. Kvægdatabasen indeholder mere information end en persondatabase, og her kan vi bl.a. se, om en bestemt kalv er disponeret for yverbetændelse. Vi registrerer 50 egenskaber pr. dyr. Ved fuldautomatiske malkeanlæg bliver køernes mælkeydelse målt hver dag. Koen får en kalv årligt. Projektet går ud på at bruge kvægdatabasen til at udvikle de bedste statistiske modeller, der indeholder alle de avancerede avlsværdier. Målet er, at vi via en balanceret avlsfremgang og nøjagtig viden kan frembringe sundt avlsmateriale, der kan sikre vores mælkeproduktion på færre køer”, forklarer Søren Borchersen fra Viking Genitics. 

Gener giver nøglen til effektivitet og miljøforbedringer

Allerede i dag er det muligt at tage en blodprøve og en vævsprøve fra dyrene og få dem genetisk undersøgt. Resultatet skrives ind i kvægdatabasen. På den måde har man sparet flere års arbejde og flere års venten på at kende dyrets avlsværdi. Den viden er grundlag for arbejdet i projektet om at teste og forbedre beregnings- og rapporteringsmodellerne, der skal ligge til grundlag for et effektivt avlsprogram.

Gennem et mere effektivt avlsprogram øges også den nordiske avls globale konkurrenceevne.

Med den kortlagte viden bliver det også lettere for landmanden at forudse hver enkelt kos disposition for yverbetændelse og på den måde spare på forbruget af antibiotika i landbruget.

Fakta

De tre første faser af projektet handlede om:

Fase 1: Genomiske evalueringer for alle egenskaber i Holstein, den røde nordiske race og Jersey

Fase 2: Implementering i nordisk avlsvurdering (NAV) med officielle internationale vurderinger

Fase 3: Anvendelse af genomisk information til beregning af slægtsled mellem dyr

Citaterne er godkendt til pressebrug.