Forbedret resistens mod lus og sygdomme i økologiske hestebønnesorter (FABARES)

Hestebønner bliver i stigende grad brugt som proteinforsyning til danske økologiske køer, svin og fjerkræ. Bælgplanten dyrkes økologisk og har vist sig som fuldgod erstatning for udenlandsk økologisk soja, der både er dyrt at importere og der er risiko for forurening med genmodificeret materiale. Bladlus- og svampeangreb er imidlertid en stor dyrkningsmæssig udfordring, som projektet FABARES vil til livs gennem forædling af nye resistente hestebønnelinjer og -populationer.

Økologisk kvæg skal fodres med 100 pct. økologisk foder, og fra 2017 kommer det også til at gælde for svin og fjerkræ. Derfor har en økologisk danskproduceret proteinforsyning til dyrene længe været en prioritet, der skal overflødiggøre import af økologisk soja og risiko for GMO-iblanding.

Et igangværende GUDP-projekt har siden 2012 arbejdet med lupiner og hestebønner som alternativer, og særligt sidstnævnte har givet gode resultater. De danske bælgplanter vinder derfor indpas som foder både i økologisk produktion, men også i konventionelt svinebrug.

”Vi står med en afgrøde, der er stor interesse for at dyrke på tværs af dansk landbrug. Derfor har vi kigget på forskellige sorter og deres respektive dyrkningsmæssige vilkår, og de tilbagevendende problemer, som virkelig kan koste udbytte, er bladlusangreb og svampesygdomme. På nuværende tidspunkt ved vi ikke meget om forskellige sorters sårbarhed, men tidligere forskning tyder på, at der kan være forskel på modtageligheden over for skadevolderne og således også på de forskellige sorters potentielle udbyttenedgang ved angreb”, siger Inger Bertelsen fra Videncentret for Landbrug, Økologi.

Risiko er forretningshæmmende

Sammen med JNK Plant Breeding forbereder Inger Bertelsen og Videncentret for Landbrug et projekt, der fra januar 2015 skal forsøge at minimere effekten af netop bladlusangreb og svampesygdomme ved at udvikle nye resistente sorter. Behovet er særlig stort hos økologiske planteavlere.

”I konventionelt jordbrug kan man sprøjte mod bladlus, men i økologisk jordbrug er det en trussel, som er svær at forsvare sig mod, og som potentielt kan koste 100 procent udbytte. Det får naturligvis nogle økologiske planteavlere til at vælge afgrøden fra, fordi den er mere risikobetonet at dyrke end korn. Til gengæld har den en positiv effekt i sædskiftet, idet den fikserer af kvælstof”, fortæller Inger Bertelsen.

Økologi og værdiløft

Igennem projektforløbet vil deltagerne screene hestebønnesorter under de mest gunstige forhold for netop bladlus- og svampeangreb. På den måde vil forskel i tolerance blive udtrykt fuldt ud.

”Vi skal ud og indsamle et meget stort antal sorter - både nye og gamle og hovedsageligt af europæisk oprindelse. Vi placerer forsøget med bladlus på Sydsjælland eller Lolland-Falster, hvor vi har de mest klimatisk gunstige betingelser for angreb. Svampesygdommene fremmes af nedbør, og derfor vil svampeforsøgene blive anlagt i områder, hvor vi har mulighed for at vande i perioder uden tilstrækkelig regn. På baggrund af vores observationer vil vi foretage en forædling af nye hestebønnelinjer og -populationer med en forbedret sygdomsresistens. Planternes egenskaber gør afsætningsmulighederne store, og på den måde kan økologi og værdiløft komme til at hænge sammen for landmændene”, siger Inger Bertelsen