En ny spinatfrø succes

Danskproduceret spinat er en god historie. Danmark står for 75 % af produktionen på verdensmarkedet. Der ligger dog en udfordring i at erstatte det ukrudtsmiddel, som benyttes i dag, og som er baseret på dispensation, med et bæredygtigt alternativ. Og i at udvikle en ny type frø, der kan gentage spinatfrøets succes.

Et bæredygtigt ukrudtsmiddel er nødvendigt for at opretholde den nuværende produktion af spinat, som udgør 75 % af produktionen på verdensmarkedet.

Spinatfrø er blevet en afgrøde med en god fortjeneste. Danmark eksporterer spinatfrø til en værdi af 180 mio. kr. pr år. Udfordringerne for spinat-frøavlerne er, at planterne kan angribes af frø-bårne sygsomme, fx svampe, der flytter med frøene. Det sætter sig på baby-spinatbladene og giver sorte pletter. Udover svampe er der andre ukrudtsarter, der er svære at bekæmpe. I dag er der kun et ukrudtsmiddel, der kan bekæmpe sygdommene. Det er Asulox. Men det bruges på dispensation, fordi nedbrydningen i jorden tager for lang tid.  Asulox skal derfor udfases, og et af målene for projektet ’En ny spinatfrø succes’ er derfor at finde et bæredygtigt alternativ.

”Vi har meget høje kvalitetskrav i branchen. Vores mål er at opretholde stor produktion uden at gå på kompromis med kvaliteten. Forbrugerne ønsker helt rene blade. Vi ønsker at bekæmpe sygdomme uden unødvendig kemi. Et godt og bæredygtigt ukrudtsmiddel er nøglen til at kunne producere. Derfor skal projektet finde alternativer til det ukrudtsmiddel, der skal udfases,” forklarer Thor Gunnar Kofoed, formand for Brancheudvalget for Frø.

For 20 år siden spiste vi ikke spinat på samme måde og i samme mængder, som vi gør nu. Et stort spinathoved af den slags, Skipper Skræk spiser, var nok til gang stuvet spinat til en hel familie. Det spinathoved kom af kun et enkelt frø. I dag spiser vi typisk baby-spinatblade, og det kræver 30-40 frø per familiemedlem. Det er en af grundene til, at spinatfrøavlerne sælger flere frø i dag end for 20 år siden. Og tiI at det danske dyrkningsareal til spinatfrø er steget fra 830 ha i 1992 til 4.900 ha i 2012.

En ny spinat

Et andet formål med projektet er at finde en ny art, der kan opnå den samme succes, som frøavlerne har opnået med spinatfrøet. Det danske klima er på mange måder ideelt til frøproduktion. I projektet skal forskellige nye typer frø testes for at se, om de har potentiale til at blive en succes på linje med spinatfrø.

”Det kunne fx være andre spinattyper, Pak choi eller krysantemum baby blade. Vi følger de trends, der er i markedet. Vi leverer det, folk gerne vil have – vi dikterer ikke, det folk skal. Vi skal også undersøge, hvad markedet kan bære,” forklarer Thor Gunnar Kofoed, formand for Brancheudvalget for Frø.

Der er stor viden i forsker-sammenhænge og tætte etablerede samarbejder mellem avlere, forskere og frøfirmaer. De arbejder i projektet sammen for at finde en god og miljørigtig løsning på problemet med ukrudts- og sygdomsbekæmpelse og for at finde en mulighed for at opbygge en ny eksportsucces.