Emissionsbaseret kvælstof- og arealregulering

Restriktionerne på anvendelsen af kvælstof i dansk landbrug er nogle af de skrappeste i Europa. Det giver store indtægtstab, og den nuværende model med ens regulering for alle er heller ikke hensigtsmæssig for miljøet. Derfor har Natur- og Landbrugskommissionen for nylig foreslået en differentieret kvælstofregulering, og nu vil et nyt projekt udvikle en emissionsbaseret regulering som tilvalgsmulighed. Målingerne skal gøre det nemmere for landmændene at placere miljøvirkemidler som f.eks. efterafgrøder mere målrettet.

Kvælstofanvendelsen i dansk landbrug bliver stramt reguleret, og hensynet til miljøet påvirker mulighederne for at gødske afgrøderne optimalt. Der har derfor længe eksisteret et behov for at kunne stille forskellige krav til reguleringen i forskellige områder af landet afhængig af vandområdernes sårbarhed.

”Det er af afgørende betydning, at vi kan regulere i forhold til det, der rent faktisk bliver udledt til vandmiljøet i stedet for at bruge gennemsnitsberegninger og standardtal som udgangspunkt for reguleringen”, siger Søren Kolind Hvid fra Videncentret for Landbrug P/S, der står i spidsen for et projekt, der skal gøre det muligt for landmænd at måle kvælstofudslip lokalt.

Målinger gør forskellen

Selv med en stram regulering på kvælstofanvendelsen, bliver særligt sårbare vandområder stadig belastet, og man forventer derfor, at kommende generationer af vandplaner vil stille yderligere skærpede krav til reguleringen af kvælstofanvendelsen i visse områder. Udviklingen forstærker behovet for effektive miljøvirkemidler.

”Det system, vi har i dag, hvor kvælstofreguleringen er ensartet for alle, kan ikke køre videre. Det bliver helt vanvittigt dyrt både for landbruget og for samfundet. Det er meget vigtigt, at hver enkel landmand får friheden til selv at vælge de virkemidler, som er mest effektive for ham. Med en regulering baseret på målinger er man ikke afhængig af, at virkemidler er godkendt med en bestemt effekt. Man bliver i stedet reguleret på måleresultater, der afspejler den faktiske effekt af virkemidlerne”, fortæller Søren Kolind Hvid.

Søren Kolind Hvid og Videncentret for Landbrug P/S skal sammen med blandt andre Aarhus Universitet udvikle og demonstrere metoder, der gør, at en emissionsbaseret regulering kan indgå i lovgivningen fra 2015. Projektet skal munde ud i et omfattende vejledningsmateriale om regulering baseret på målinger og om omkostningseffektive målemetoder.

Trecifret milliongevinst årligt

Afhængig af jordtyper og opland arbejder projektdeltagerne med tre forskellige målemetoder: N-min målinger og måling af kvælstofudledning gennem dræn og i vandløb. Der er et stort behov blandt landmænd for at anvende målinger til at dokumentere, at man med virkemidler, der eksempelvis fjerner kvælstof fra drænvand kan overholde grænserne for kvælstofudledningen og samtidig anvende økonomisk optimal gødskning.

”Hvis landmændene selv kan vælge de virkemidler, der passer bedst til deres bedrift, giver det dem mulighed for at dyrke jorden optimalt uden at gå på kompromis med reglerne. På den måde når de både målene for produktion og kvælstofregulering på en billigere måde”, siger Søren Kolind Hvid.

Mere optimal gødskning vil øge udbytterne og proteinindholdet i afgrøderne betydeligt, og den økonomiske gevinst er beregnet til 231 millioner kroner om året. Og med en kvalificeret og nuanceret regulering bliver miljøet skånet samtidig.

”Vi står ved et paradigmeskift i hele tilgangen til den her problematik. Det er jo for så vidt ligegyldigt for miljøet, om normen for den mængde kvælstof, man tilfører, er det ene eller det andet. Det der betyder noget er udledningen. I dag har vi en større viden om kvælstoffets kredsløb, så vi kan fokusere på output i stedet for input. Målingerne giver incitament til at optimere effekten af miljøvirkemidlerne og målrette dem mod de steder på bedriften, hvor effekten er størst, og det bliver både landmanden og miljøet belønnet af”, fortæller Søren Kolind Hvid.