Effektiv jordanalyse øger udbytte og bæredygtighed

Når der skal dyrkes frilandsgrøntsager, afhænger udbyttet i høj grad af hvilke skadelige organismer, der er i jorden. For at afdække jordens beskaffenhed skal grøntsagsavlere i dag gennemføre mange individuelle test for hver type af skadelig organisme. Derfor skal en ny samlet test udvikles i et projekt, som Videncentret For Landbrug, Gartnerirådgivningen og Aarhus Universitet står bag.

Frilandsdyrkning af gulerødder, løg og jordbær slås i dag med tab af afgrøder og nedsat kvalitet på grund af for eksempel visnesyge, gråskimmel og nematoder – som alle skyldes skadelige organismer der bor i jorden. Et godt middel til at reducere effekten af organismerne er at ændre afgrøde fra år til år. Hvilken afgrøde grøntsagsavleren skal vælge afhænger af, hvilke organismer der er til stede i jorden. Det kan avleren i dag kun finde ud af ved at gennemføre mange og dyre individuelle tests for hver type organisme, hvilket sjældent er rentabelt.

Én DNA-analyse skal fælde organismerne

Med en ny metode i baghånden skal et projekt fra Videncentret for Landbrug, Gartnerirådgivningen og Aarhus Universitet gøre valget af afgrøde nemmere ved at udvikle én samlet test. Den nye metode er en form for DNA-analyse, der hedder pyrosekventering. Ved hjælp af denne DNA-anlyse kan man ud fra en enkelt jordprøve gøre det muligt at finde ud af præcis hvilke organismer, der er i jordprøven, og hvor mange der er. Thomas Skovgaard Lund fra GartneriRådgivningen forklarer:

”Udfordringen er at koble en analyse på én jordprøve med en model, der kan forudsige hvilke organismer afgrøderne på marken vil komme til at slås med. Med det værktøj i hånden kan grøntsagsavleren undgå de marker, hvor de skal sprøjte massivt for at nedkæmpe sygdomme. Det betyder, at der bliver brugt mindre sprøjtemiddel og der er dermed også færre pesticidrester hos forbrugerne i sidste ende.”

Med testen får grøntsagsavlerne et værktøj til at planlægge skift af afgrøde langt mere effektivt, hvor tabet i produktion og lagring af gulerødder, løg og jordbær forhåbentligt kan reduceres med 10 %. Det giver en stor klimagevinst i form af mindre tab af næringsstoffer, mindre udledning af klimagasser per produceret grøntsag samt en merindtjening til grøntsagsavleren.