Effektiv fastlæggelse af kødprodukters holdbarhed med nyt IT-værktøj

Pålæg

Forædlingsvirksomheder kan se frem til muligheden for hurtigt, let og sikkert at fastlægge datoen for ”mindst holdbar til” uden brug af dyre og tidskrævende undersøgelser. Udviklingen af et nyt IT-værktøj kan reducere madspild og sikre mere effektiv produktudvikling til fordel for både miljø, forbrugere og forædlingsvirksomheder.

Der sker i dag et stort ressourcespild, når kødprodukter mærkes med enten for lang holdbarhed og må kasseres på grund af fordærv, før de er spist, eller med for kort holdbarhed og smides ud, selvom produktet ikke fejler noget. IT-værktøjet skal derfor bruges til at tilpasse produkternes konservering, så den ønskede holdbarhed til de forskellige markeder opnås.

Højere vidensniveau er ressourcebesparende

Virksomhederne har store udgifter til test og analyser af holdbarheden af deres produkter pga. de skrappe krav til holdbarhedsmærkning.

”Vi skal i gang med en masse analyser af  kødprodukternes bakterieindhold, lugt, smag og udseende. Disse analyser skal danne grobund for et nyt IT-værktøj, som skal være et fælles redskab – en slags prædiktionsmodel – hvor vi har systematiseret en stor mængde viden. På den måde starter vi simpelthen på et højere vidensniveau og kan lettere fastsætte ”mindst holdbar til”. Det er med til at gøre det nemmere og mindre ressourcekrævende for virksomhederne, hvis de ønsker at ændre noget i deres produkter, fx konserveringen eller nedsætte saltindholdet, idet  IT-værktøjet kan forudsige, hvordan det påvirker produktets holdbarhed,” forklarer projektleder, Anette Granly Koch fra Teknologisk Institut DMRI. 

En mere præcis ”mindst holdbar til”-dato for kødprodukter kan reducere madspild, og forbrugerne vil opleve produkter med god spisekvalitet i hele holdbarhedsperioden. 

Mere effektiv produktudvikling

Med IT-værktøjet vil virksomhedernes produktudvikling blive mere effektiv, fordi det hurtigere kan beregnes, hvordan konservering, produktionshygiejne og temperatur skal være for at leve op til de holdbarhedskrav, som detailkæder og foodservice stiller herhjemme og i udlandet. 

”Der er eksempelvis forskellige krav til opbevaringstemperaturer i køledisken fra land til land. I Danmark er kravet 5 grader, og i Tyskland og Sverige er det 7-8 grader. Det stiller krav til forædlingsvirksomhederne, da de skal tilpasse holdbarheden af deres kødprodukter til de forskellige markeder. Men med det nye IT-værktøj kan der spares en masse ressourcer på holdbarhedstest i produktudviklingen, og det bliver således nemmere at forudsige det nødvendige indhold af fx konservering, salt og nitrit i forhold til gældende markedskrav,” siger Anette Granly Koch.  

Projektet forventer, at man på sigt kan reducere tilbagekald og reklamationer på grund af for kort holdbarhed. Desuden kan IT-værktøjet hjælpe nye producenter af kødprodukter, fordi dokumentationen bliver mere objektiv og let kan leveres til kunder og myndigheder. 

”Samlet set kan dette nye IT-værktøj styrke virksomhedernes konkurrenceevne, øge omsætningen og fremme salg af produkter på nye og fjernere markeder med andre opbevaringsforhold,” slutter Anette Granly Koch.