Dynamiske brugerstyrede havkort til værdiløft af dansk industrifiskeri (GUDP-VIND)

Fiskekutter

Det er ikke altid lige let at lokalisere stimerne af småfisk i industrifiskeriet, og den vanskelige søgen kræver ofte store mængder brændstof. Typisk bliver fiskeressourcerne heller ikke udnyttet optimalt, fordi arter som brisling og tobis er så svære at finde. Det skal et nyt projekt lave om på ved hjælp af et elektronisk værktøj, der kan lede fiskerne i den rigtige retning og effektivisere fiskeriet.

Det danske industrifiskeri er unikt i sin størrelse og leverandør af råvareressourcer til en lange række industriformål. Der er derfor tale om en omfattende værdikæde, som først og fremmest er afhængig af adgangen til fiskeressourcerne, men fiskeriet er ofte en udfordrende disciplin.

”Fisk som tobis og brisling, der udgør den største andel af industrifiskeriet, lever et ganske kort liv lavt i fødekæden. Derfor handler det om at udnytte ressourcen, mens den er tilgængelig, og fiskerne har derfor behov for at kunne sige meget nøjagtigt, hvor fiskene befinder sig og hvornår. Det gør de til en vis grad allerede, men der ligger et enormt potentiale i at kunne samle og systematisere den viden, der for de flestes vedkommende kun baserer sig på personlige erfaringer”, fortæller Henrik Mosegaard fra DTU Aqua. Som projektleder for GUDP-VIND står han i spidsen for udviklingen af et nyt IT-værktøj, der netop skal gøre en sådan systematisering mulig.

Vidensdeling løser bifangstproblemer

Ambitionen for projektet, der ledes af DTU-Aqua, er at udvikle software med brugerstyrede dynamiske havkort, der skal kombinere information om vejr, havforhold og fiskeri med fiskernes egen viden om eksempelvis planktonforekomster og personlige fiskeristatistikker fra fangstrejser.

Softwaren, der udvikles af IT-virksomheden Anchorlab, skal løbende integrere fiskeriinformation og planktonbiologi med vejr- og havdata fra DMI til brug for planlægning og gennemførelse af fiskeriet og til at dele relevante erfaringer med andre, når fiskerne sejler i land og kan koble sig på en netforbindelse. Vidensdelingen og den dynamiske opdatering af havkortene skal blandt andet være med til at løse problemer med bifangst. 

”Tobis graver sig ned i sandbunden og bliver først tilgængelige for fiskeriet når fødeforholdene er gode hvilket gør dynamisk kortlægning af dyreplanktonfordelingen central i søgningen efter gode tobisforekomster. Brislinger både ligner og lever sammen med småsild, det giver anledning til bifangstproblemer, som går ud over alle fiskerne, når kvoterne for bifangst af småsild bliver fyldt op, og fiskeriet risikerer at lukkes ned som konsekvens. Derfor har fiskerne et naturligt incitament til at dataregistrere deres resultater fra hver enkelt fangstrejse og dele det med hinanden, så de undgår den form for fælles problemer”, siger Henrik Mosegaard.

”Derudover er det i høj grad hensigten, at systemet skal fungere fuldt ud for den enkelte uafhængigt af andre, så fiskerne kan fortsætte traditionen med at dele nogle informationer og holde andre for sig selv i en konkurrencepræget branche”, fortsætter han.

Mindre brændstof og større fangst

Produktets forretningsmodel er først og fremmest baseret på brugerlicenser, men de afledte værdier for hele industrisektoren og ikke mindst for miljøet ligger lige for, hvis projektet bærer frugt.

”Hvis fiskerne kan bruge vores havkort til at fiske mere effektivt, så vil de både opnå et langt større udbytte og reducere deres brændstofomkostninger for fartøjerne. Samlet er der tale om en besparelse og en gevinst på mange millioner kroner uden yderligere miljømæssig belastning. Vi ser også store muligheder i at udvide til andre former for fiskeri med et system, som grundlæggende fungerer ens for alle. I tunfiskeri vil man eksempelvis også kunne mindske både bifangst og brændstof og mindske problemer i områder med akkumulerede miljøgifte, og det er en økonomisk meget stor industri, hvor der også er plads til forbedring”, siger Henrik Mosegaard.