Diagnostiske metoder til brug i veterinær praksis (VetDiagnostik)

I dag er diagnosemetoder så besværlige og omkostningsfulde for dyrlæger og landmænd, at de i stedet vælger at give antibiotika til dyrene, uanset om sygdommen er påvist mikrobiologisk eller ej. Det fører til unødigt stort brug af antibiotika og risiko for længerevarende fejlbehandlinger. Et nyt projekt vil udvikle nye og lettere diagnosemetoder, der hurtigere og nemmere kan bestemme, om brug af antibiotika er den rette behandling. Det vil være til gavn for både landbrugets økonomi, dyrevelfærden og for klimaet.

Hvis et dyr i dag viser sygdomstegn, er det nemmere og billigere for landmanden at være på den sikre side og give det antibiotika, uanset om dyrlægen har påvist sygdom eller ej.

”Nogle gange vælger dyrlægen at give antibiotika i tilfælde, hvor der måske ikke havde været brug for det. Og i nogle tilfælde hjælper antibiotika faktisk ikke. Dyrlægen kan prøve sig frem med forskellige antibiotika, indtil der eventuelt er ét, der virker. Det koster selvsagt meget unødig medicin og længere perioder med syge dyr”, siger John Elmerdahl Olsen fra Københavns Universitet, som leder et nyt projekt, der vil gøre det lettere for dyrlæger at påvise sygdomme.

Projektet vil med andre ord udvikle et redskab, der skal gøre det muligt for dyrlæger at foretage mikrobiologiske diagnoser i deres egen praksis. Det sker gennem ’kits’ bestående af et specielt rør, hvor prøven kan ligge i, og som dyrlægen kan tage med hjem til sin praksis, hvor han selv kan analysere det. På den måde kan man få vished om, hvad den rette behandling er.  

En fordel for landbruget, dyrevelfærden og klimaet

”I dag diagnosticerer dyrlægen ud fra kliniske tegn og giver derefter landmanden lov til at behandle videre med det valgte antibiotikum. Derfor kan der gå lang tid, før dyrlægen opdager, at behandlingen er forkert, eller at landmanden selv opdager, at behandlingen ikke virker. Af den grund ville det klart højne dyrevelfærden, hvis vi kan undgå, at dyrene går rundt i en lang periode uden at blive raske, fordi behandlingen ikke har virket”, siger John Elmerdahl Olsen.

Han forklarer endvidere, at raske dyr ikke bare er godt for landmandens virksomhed og dyrevelfærden, men det er også godt for klimaet og kampen mod global opvarmning.

”Samfundet som helhed vinder på, at landbruget kan producere det samme med færre dyr. Det betyder, at der for eksempel er færre køer til at udlede metan, hvilket mindsker landbrugets samlede CO2-udslip”, slutter John Elmerdahl Olsen.