Danske spædgrise skal af med diarreproblemer

Danske svineproducenter får ikke fuldt udbytte fra deres besætninger. Et nyt forskningsprojekt vil optimere spædgrisenes tarmflora og derigennem begrænse forekomsten af en ny og omkostningsfuld spædgrisediarre. Derigennem reduceres forbruget af antibiotika og det samlede udbytte forøges.

I flere lande, herunder Danmark, rapporteres det, at et stort antal svinebesætninger oplever alvorlige problemer med diarré blandt spædgrise inden for den første leveuge. Denne tidligt forekommende diarré udgør et stigende problem, og bevirker tabt indtjening hos producenterne, en forringelse af dyrevelfærden, samt et øget antibiotikaforbrug, der kan øge risikoen for problemer med antibiotikaresistens. Årsagen til sygdommen er endnu ikke tilstrækkeligt klarlagt, hvilket vanskeliggør forebyggende tiltag mod sygdommen.

Ny form for fodertilskud skaber sundere tarmflora

Projektet vil udvikle og undersøge, om en ny form for fodertilskud kan medvirke til at reducere forekomsten af spædgrisediarre – og dermed antallet af behandlinger med antibiotika- samt øge tilvæksten og velfærden for spædgrisene. Der bliver tale om en præventiv behandling af soen, som sigter på at optimere dennes bakterielle tarmflora før og efter faring, hvilket vil medvirke til etableringen af en sund og robust tarmflora i smågrisene og ad den vej reducere forekomsten af diarré. Fodertilskuddet består bl.a. af mælkesyrebakterier og tørret valle, der er et restprodukt fra osteproduktion.

Fodertilskuddets afprøves i repræsentativt udvalgte besætninger med diarréproblemer, og effekten vurderes efter normal videnskabelig praksis, hvor forskellige helbredsrelaterede undersøgelser af smågrise af søer, der har fået det nye fodertilskud sammenholdes med smågrise af søer, der ikke har fået noget tilskud.

Bæredygtighed skaber værdi og øger dyrevelfærden

Med den præventive behandling opnås en mere bæredygtig husdyrproduktion. Produktiviteten, sundheden og dyrevelfærden øges, mens forbruget af antibiotika i dansk svineproduktion reduceres - hvilket er i både forbrugernes, samfundets og landmandens interesse.

Projektdeltagerne udtaler i forbindelse med projektet:

”Vi arbejder med en præventiv tilgang til problemet. Ligesom det f.eks. er tilfældet hos os mennesker fødes grisene med et sterilt mave-tarm system. De første bakterier introduceres under fødslen, og i tiden herefter vil mange forskellige bakterier fra omgivelserne forsøge at kolonisere tarmen. Vores idé handler i bund og grund om at manipulere denne koloniseringsproces og fremme etableringen af en sund og modstandsdygtig bakterieflora, der kan fungere som barriere f.eks. mod potentielt sygdomsfremkaldende bakterier i det omgivende miljø. Vi tror på, at den særlige sammensætning af vores fodertilskud, der skal gives til soen i tiden omkring faring, kan manipulere dennes tarmflora i en gunstig retning og dermed øge chancen for en sundere tarmflora i de udsatte spædgrise, der ad den vej kan begrænse sygdomsforekomsten. Det vil vi teste ved afprøvninger i udvalgte sygdomsramte besætninger rundt om i landet.”Projektansvarlig Anders Daniel Andersen, Postdoc. ved Danmarks Teknisk Universitet, Veterinærinstituttet.

”Fodertilskuddet består bl.a. af et overskudsprodukt fra Arlas osteproduktion, permeat, tilsat særlige mælkesyrebakterier. Bakterierne har vi isoleret og nøje udvalgt på baggrund af en lang række kriterier og egenskaber. F.eks. er de i laboratoriet påvist at have en antagonistisk effekt på kendte sygdomsfremkaldende bakterier. Resultatet af den fermentering der finder sted er bl.a. en lav pH samt et stort antal af disse probiotiske kandidater, hvilket samlet forventes at have den sundhedsfremmende effekt. At fodertilskuddet baseres på et restprodukt fra Arla er naturligvis økonomisk rentabelt, men understreger i særdeleshed projektets potentiale når det kommer til at forbedre bæredygtigheden i det danske landbrug.” Projektansvarlig Anders Daniel Andersen, Postdoc. ved Danmarks Teknisk Universitet, Veterinærinstituttet.

”Der er et stort potentiale i det her, hvis restproduktet, som der jo er tale om, kan bruges til at nedsætte brugen af antibiotika. Arla producerer årligt 20.000 tons permeat, men vil kunne øge produktionen til 75.000 tons.” Projektleder Lars Mølbak, Seniorforsker ved Danmarks Teknisk Universitet, Veterinærinstituttet.

Citaterne er godkendt til pressebrug