Dansk produktion af bær skal sikres internationalt ry for sin høje kvalitet og sundhed

Danske bærproducenter er nogle af verdens dygtigste. Det skal udnyttes til at modernisere industriproduktionen af surkirsebær og solbær, så den i endnu højere grad lever op til nye krav om bæredygtig produktion, lavt forbrug af sprøjtemidler og et højt indhold af antioxidanter og andre sundhedsgavnlige stoffer. Disse efterspurgte kvaliteter ved solbær og kirsebær er danske avlere nogle af de bedste i verden til at fremavle. Et øget fokus på disse kvaliteter skal derfor være med til at sikre det vigende erhverv en fremtid i Danmark

Danske producenter af surkirsebær og solbær har i mange år været fokuseret på bærrenes indhold af sukker. Men interessen for andre egenskaber i bærrene er stigende blandt forbrugerne, der i højere grad ønsker bær med sundhedsgavnlige egenskaber. Samtidig er den internationale konkurrence inden for bærproduktion hård. Danmark har et stort forspring i forhold til en bæredygtig produktion med minimal anvendelse af kemiske sprøjtemidler og maksimal brug af biologiske bekæmpelsesmidler. Dette forspring skal manifesteres yderligere for at sikre dansk bærproduktion en bedre international position.

Et samarbejde mellem GartneriRådgivningen og Århus Universitet vil undersøge og forbedre tre væsentlige forhold for dansk bærproduktion. Det drejer sig dels om de metoder, der bliver brugt til dyrkning af bær, om en bedre udnyttelse af biologiske skadedyrsbekæmpelse og en ny strategi for gødning af bærrene.

”Vi vil se på, hvordan produktionen af surkirsebær kan gøres bedre ved at anvende lavere og mere åbne træer. Lave træer kan høstes med en portalhøster, som vi kender dem fra høst af fx solbær, oliven eller vin. Det sker ved at ryste træerne – og derfor er det nødvendigt at holde træerne lave, så bærrene ikke skal falde så langt med risiko for, at de revner,” forklarer Bjarne Hjelmsted Pedersen fra GartneriRådgivningen.

Denne dyrkningsform betyder samtidig brug af en mindre mængde gødning og sprøjtemidler. Parallelt vil projektet også undersøge, hvornår det bedste høsttidspunkt for bærrene er. Hidtil har det i høj grad været indholdet af sukker, brix-tallet, der har afgjort, hvornår surkirsebær og solbær blev høstet. Men med et større fokus på at optimere indholdet af sundhedsgavnlige stoffer som fx antioxidanter og andre fenoler, vil en tidligere høst formodentlig være bedre.

Etablering af insekthoteller

Det andet forhold, som projektet vil skabe større viden om, er den anvendelse af nyttefauna, som solbærproducenter allerede anvender i stor udstrækning – kombineret med en større viden om, hvordan solbærbuskenes eget immunforsvar kan udnyttes bedre.

”Vi vil teste en række ”insekthoteller”, som vi har udarbejdet. Det er kasser eller små reoler med hylder, der hver især indeholder forskellige materialer, som de nyttige insekter kan lide at bo i – fx mursten, udhulede træstammer, tagrør o.l. Det skal kombineres med etablering af et ”tag-selv-bord”. Det sker ved at plante de blomster i nærliggende hegn, som insekterne lever af. Ved at skabe sådanne hoteller i produktionen af solbær håber vi at kunne få de nyttige insekter som fx ørentviste, mariehøns og svirrefluer til at overvintre. På den måde er de klar til at stoppe angrebene af fx lus og andre skadelige smådyr, så snart disse sætter ind. I stedet for som i øjeblikket, hvor bæravleren først udsætter nyttefaunaen, når angrebet er konstateret – og skaderne derved kan nå at blive alvorlige, før de bliver bekæmpet,” siger Bjarne Hjelmsted Pedersen.

Derudover skal det undersøges, om det vil have en gavnlig effekt at sprøjte solbærbuskene med deres egne signalstoffer. Forskerne har en forventning om, at bærrene så vil danne polyfenol og dermed bedre kunne modstå angreb af skadevoldere.

Endelig vil projektet undersøge, om der er en sammenhæng mellem frugtbuskenes indhold af kvælstof i bladene og modtagelighed for angreb af skadedyr. Et lavere kvælstofindhold vil muligvis betyde en større resistens – hvorfor gødningsstrategierne for frugtplantager muligvis bør tilpasses.

Mindre brug af kvælstof til gavn for miljø og bær

”Det tredje og sidste forhold, som vi vil se på, handler også om indholdet af kvælstof – og hvilken betydning det har for solbærrenes tilbøjelighed til at revne før høst. Bær, der er revnet, mister deres høje indhold af sundhedsskadelige stoffer. Det skal derfor undersøges, om tilførslen af kvælstofgødning bør reduceres – ligesom høsttidspunktet muligvis skal ændres”, slutter Bjarne Hjelmsted Pedersen.

Samtidig vil et lavere gødningsforbrug gavne miljøet i form af en reduceret udvaskning af kvælstof.