DANBÆR - bæredygtig produktion af danske bær og udvikling af højværdiprodukter

Foto: Kirsebær enkelttræryster
Kirsebær enkelttræryster

I Danmark har vi stolte traditioner for bæravl, men konkurrencen fra Europa er i dag hårdere end nogensinde. Det har fået Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet samt flere af bærbranchens primærproducenter til at reagere med et nyt projekt, der skal hjælpe danske bæravlere tilbage på rette spor og ruste dem mod konkurrence fra udlandet. Løsningen er en lang række optimeringstiltag, der skal sikre en rationel og bæredygtig produktion med fokus på økologi kombineret med et mere direkte samarbejde mellem primærproducenterne og forarbejderne.

Aldrig har de danske bæravlere været så pressede. Med en afregningspris på 50 øre pr. kilo, som er ca. 1/6 af produktionsomkostningerne, sætter prisen på solbær de sidste par år bundrekord takket være den stigende europæiske konkurrence. Derfor mener Karen Koefoed Petersen, som er projektleder på det nye projekt, at der er brug for nytænkning i den danske bærproduktion for at holde skruen i vandet økonomisk.

”Hvis man gerne vil have en produktion af frugt i Danmark, så er man nødt til at gøre et eller andet, der differentierer os fra de øvrige producenter i Europa. Tag eksempelvis solbær, hvor der er en stor produktion på ca. 170.000 ton i Europa. I 2014 var produktionen i Danmark på ca. 4.000 ton, men man lod 1.000 ton blive siddende på buskene, fordi solbær-priserne var for lave. Der var simpelthen for mange billige solbær på markedet”, siger Karen Koefoed Petersen.

Omkostningseffektive og bæredygtige tiltag

I projektgruppen har man derfor sat sig for at gentænke hele dyrknings- og produktionsprocessen for forskellige bær og bærsorter, og det har allerede nu ledt til flere konkrete bud på optimeringstiltag for bl.a. gødskning, ukrudtsbekæmpelse og beskæringsmetoder. Den røde tråd for tiltagene er, at de som udgangspunkt skal være både omkostningseffektive og bæredygtige. Et af de bedste eksempler på dette går ud på at tilpasse dyrkningssystemet for surkirsebær til maskinbeskæring og høst med de såkaldte portalhøstere.

”I dag høster man surkirsebær med enkelttræsrystere, som er forholdsvis hårde ved både træer og bær, så når bærrene endelig når ud til lagrene, kan de være temmelig beskadigede. I stedet vil vi prøve at lave et dyrkningssystem med hække af surkirsebær, som man beskærer kraftigt. Det vil give mulighed for at høste med portalhøstere, som er meget hurtigere og potentielt mere skånsomme ved bærrene og træerne. Desuden vil det medføre, at kronen bliver mindre tæt, og at der vil komme mere lys og luft ind. Det giver færre svampesygdomme, og derved minimeres behovet for sprøjtemidler ”siger Karen Koefoed Petersen.

Danske bær skal bruges i højværdiprodukter

I projektgruppen anses økologiske og bæredygtige produktionssystemer ikke blot som målet i sig selv. De anses i endnu højere grad som midler til at opnå større økonomiske indtægter for den danske bærbranche.

”Vores mål er at øge arealet med økologiske og mere bæredygtige produktionssystemer indenfor frugt- og bæravl. Men samtidig er det jo også et mål at tilskrive bærrene en merværdi for primærproducenterne, så de kan få en bedre pris. Dels fordi de dyrker bæredygtigt, men også fordi de dyrker nogle sorter, der har nogle bestemte egenskaber i forhold til de højværdiprodukter, der bliver udviklet i forarbejdningsleddet”, siger Karen Koefoed Petersen

Flere virksomheder i forarbejdningsleddet er derfor involveret i projektet, hvor deres fornemmeste opgave er at sikre, at produktet holder en høj kvalitet samt tilpasses markedets efterspørgsel. Tanken er, at danske producenter derved kan sælge bær til en højere kilopris end de udenlandske producenter, fordi de dyrker højkvalitets bær af sorter med specifikke egenskaber, som præcis matcher de kvaliteter der efterspørges til forskellige højværdiprodukter som juicer, frugtvine og eddiker.

”Formålet er at skabe en win win situation mellem primærproducenterne og forarbejdningsvirksomhederne, hvor der produceres råvarer med specifikke egenskaber og kvaliteter som forarbejdningsvirksomhederne er villige til at betale primærproducenterne lidt mere for. Hvis de bare bliver ved med at købe solbær for under en krone pr. kilo i Polen, så kan det simpelthen ikke betale sig at være bærproducent i Danmark.”, slutter Karen Koefoed Petersen.