Computer vision baseret kontrolstation til aut. veterinærkontrol af slagtekyllinger på slagteri

Kyllinger på rækker
Hvilke kylliger er raske?

Veterinærkontrollen af slagtekyllinger foretages i dag manuelt af personale, som skal undersøge 12.000 kyllinger i timen. Det er en hård proces, som samtidig også er en flaskehals for slagteriet, der har kapacitet til mere. En nyt computer vision-teknologi skal nu gøre veterinærkontrollen mere effektiv.

Når der i dag skal foretages veterinærkontrol af slagtekyllinger på fjerkræsslagterierne, er det veterinærpersonale, der manuelt står og tjekker kyllingerne igennem. Kontrollen er meget krævende for veterinærpersonalet, idet slagtelinjerne i gennemsnit kører med 12.00 kyllinger i timen, som skal kontrolleres af en dyrlæge eller en anden fagperson, som er uddannet til formålet.  

Den manuelle kontrol er i mange tilfælde en flaskehals på slagterierne, fordi den begrænser udnyttelsen af slagteriets kapacitet.

Et nyt projekt vil nu udvikle en automatisk veterinærkontrol-station med en avanceret computer vision-teknologi, der ved hjælp af særlige kameraer og bestemt lys kan identificere eventuelle sygdomme hos kyllingerne og på den måde overtage en del af inspektionsarbejdet på slagterierne.

”Vores formål med den her computer vision-teknologi er ikke at erstatte alt personale i veterinærkontrollen, men det er meningen, at den trivielle del af arbejdet kan blive automatiseret ved hjælp af denne teknologi. Det kan måske betyde, at man kan køre 14.000-15.000 kyllinger igennem pr. time. På den måde kan man få en mere effektiv produktion ved hjælp af systemet”, forklarer Tue Mørck, der er administrerende direktør i IHFoods A/S, der står bag projektet.

Tætte undersøgelser ligger forud

Før computersystemet kan sættes i produktion og installeres ude på slagterierne, ligger mange  forundersøgelser, hvor computerteknologien først og fremmest skal udvikles og bagefter lære rent faktisk at identificere sygdommene.

”Det første skridt er at udvikle de her vision-systemer, som kan scanne kyllingerne. Herefter skal systemet så lære at identificere sygdomme hos kyllingerne. For at det kan lade sig gøre, skal vi se på rigtig, rigtig mange kyllinger og mange kyllingesygdomme i samarbejde med slagterierne og dyrlægerne. Konkret foregår det sådan, at dyrlægerne udpeger, hvad det er, vi skal se på, og så skal vi så lære vores systemer at se det. På baggrund af det, skal der så opstilles nogle algoritmer, så systemet kan genkalde den enkelte sygdom, når den støder på den igen. Når systemet så er oppe at køre, skal vi have evalueret, om det er godt nok. Den evaluering foregår ved, at der er en uvildig instans, som tester og evaluerer produktet”
, siger Tue Mørck.

Flere positive effekter

Hvis projektet får grønt lys til at sætte gang i en produktion af systemet, efter det er blevet testet på slagterierne, vil det potentielt have flere positive effekter.

”Først og fremmest giver det god mening for slagterierne at bruge systemet, fordi de kan opnå en mere effektiv produktion med bedre udnyttelse af slagtekapaciteten. Og det vil jo have positive økonomiske effekter for fjerkræsslagterierne og dermed danske fjerkræsslagteriers konkurrenceevne. Samtidig vil vi kunne sælge systemet til udlandet, og dermed er der fra vores virksomhedsperspektiv en mulig økonomisk effekt”, siger Tue Mørck og fortsætter:  

”En anden ting er, at man potentielt vil kunne bruge den data, som systemet indhenter, til at vejlede primærproducenter om for eksempel fodring og sygdoms- og skadesforebyggelse. Og på den måde vil det tillige have positive effekter på dyrevelfærden”.