Absorberende stoffer til reduktion af hangriselugt

Grise i stald

Ikke-kastrerede kønsmodne hangrise risikerer i dag at udvikle ornelugt. Den ubehagelige lugt eller smag, der fremkommer ved tilberedning af kødet, har gjort kastration til standardprocedure i europæisk svineproduktion. Det går ud over dyrenes velfærd, og nu vil et nyt forskningsprojekt forsøge at finde alternativer til kirurgisk kastration, som i EU er der indgået en aftale om at afskaffe fra 2018.

For at undgå ornelugt bliver smågrise kastreret inden for to til syv levedøgn. Metoden er stærkt kritisabel fra et dyrevelfærdssynspunkt, og ifølge en EU-deklaration skal kastration være afskaffet i EU senest d. 1. januar 2018.

”Kastrationen er forbundet med smerter og ubehag for grisene, og det vil man ikke længere acceptere”, siger Nuria Canibe fra Aarhus Universitet, der leder et nyt forskningsprojekt, som søger alternative metoder til at reducere ornelugt.

”De vigtigste komponenter i forbindelse med udviklingen af ornelugt er de naturlige stoffer skatol og androstenon. Vi ved en del om skatol, der bliver produceret i tyktarmen og kan reduceres ved at ændre forholdet mellem fiber- og proteinholdige foderingredienser, men meget lidt er endnu kendt om androstenon. Det er især her, vores fokus vil ligge”, fortæller Nuria Canibe.

Dobbelt grøn proces

Nye data fra canadiske studier har indikeret, at adsorberende materialer, som aktivt kul, kan reducere koncentrationen af androstenon i plasma og spæk. Projektdeltagerne vil nu undersøge, om materialet kan minimere risikoen for ornelugt blandt danske svin.

”Det handler i første omgang om at bekræfte resultaterne og finde ud af, om der foregår en omsætning af androstenon i tarmen, så den kan reduceres via foder. Hvis aktivt kul viser sig effektivt, handler det på sigt om at udvikle en metode, der gør det billigt at anvende det, da det på nuværende tidspunkt er meget dyrt at købe”, siger Nuria Canibe.

I samarbejde med blandt andre DTU og DONG Energy, har projektdeltagerne øjnene på en proces, der blandt andet omdanner halm til gas med aske som restprodukt. Asken indeholder kul, der kan have samme adsorberende egenskaber som aktivt kul.

”Vi har at gøre med en dobbelt grøn proces, der i flere omgange gavner miljøet. Ved at tage det her restprodukt og forbedre det, vil vi samtidig kunne skabe et meget billigere produkt, der vil betyde en langt mere rentabel forretning for svineproducenterne. Projektet vil teste produkter baseret på restkul alene eller i kombination med mineraler, der kan blandes direkte i foderet.”

Gevinst for landbrug og miljø

Hangrisene begynder først at producere androstenon, når de bliver kønsmodne, og i dag er et af de eneste værn mod ornelugt foruden kastration at slagte svinene tidligt eller at immunokastrere grisene.”Det er løsninger, men ikke nogen særlig gode løsninger. Immunokastration kan give anledning til negative forbruger reaktioner. Det er dyrt at slagte svinene, før de har nået den optimale slagtevægt, og det er heller ikke økonomisk hensigtsmæssigt for landmændene at kastrere. Ikke-kastrerede svin er bedre til at udnytte det foder, som udgør op mod 70 procent af landmændenes omkostninger, og foderudnyttelsen gavner også miljøet, der ikke udsættes for samme udledning af kvælstof og fosfor. Der er altså et enormt potentiale i vores alternativ, såfremt det kan lykkes at reducere ornelugt på en stor skala”, fortæller Nuria Canibe.