Bioraffinering skal forvandle roetoppe og græs til menneskeføde

Pilotanlæg til bioraffinering på Teknologisk Institut i Tåstrup.

Græsset er grønnere på den anden side af bioraffinering. Fordelene ved bioraffinering er mange, og et nyt projekt skal derfor nu ”springe koen over” og bioraffinere græs til vigtige proteiner og kostfibre, der skal indgå i fødevarer til mennesker. Teknologien kan vise sig vigtig for at sikre nye sunde kvalitetsfødevarer i fremtiden og samtidig være en gevinst for miljøet.

Verdensbefolkningen stiger hastigt, og der bliver flere og flere munde at mætte. Det kan om bare ti år føre til mangel på råvarer. Står det til danske forskere fra Teknologisk Institut, skal løsningen på en faretruende fødevaremangel blandt andet findes i danske græs-, kløver-, sukkerroemarker. Gennem bioraffinering kan den slags grønne biomasse nemlig på miljøvenlig vis omsættes til livsvigtige proteiner og kostfibre, som kan tilsættes en lang række fødevarer.

Projekt skal derfor udvide Teknologisk Instituts bioraffinaderi i Tåstrup, hvor man ved at tilføje nyt udstyr til det eksisterende anlæg skal demonstrere og bevise, at roetoppene og græsset kan omdannes til menneskeføde i en større produktion. Foruden Teknologisk Institut deltager også Københavns Universitet, Nordisk Sukker, Green Solutions og KWS Scandinavia, som arbejder med planteforædling.

”Hvis vi skal undgå at ende i en rigtig dum situation med fødevarekrise om få år, så skal man til at finde nogle gode og hurtige løsninger på at skaffe tilstrækkelig med kvalitetsråvarer og kostfibre. Her kan bioraffinering af græs, kløver og sukkerroetoppe meget vel være svaret på, hvordan vi også i fremtiden får rigeligt at spise – samtidig med at vi passer godt på vores planet,” forklarer Christian Lorentz Bagger, projektleder og Faglig leder ved Teknologisk Institut.

Nyt udstyr skal vise potentialet i græs som menneskeføde
Ved at tilføje nyt udstyr til det eksisterende anlæg opjusteres bioraffineringen i Tåstrup til pilotskala. Det skal hjælpe til at demonstrere, at man kan oprense proteiner og kostfibre fra græs og kløver i en så høj kvalitet, at de er egnet til anvendelse i fødevarer.

”Græs og kløver er i dag det, man kalder en novel food. Det vil sige, at kvaliteten af produkterne først skal godkendes, før man kan bruge dem i fødevarer. Her skal Københavns Universitet hjælpe til at dokumentere og validere, at der altså er tale om gode produkter med vigtige egenskaber for os mennesker. Vi skal have bevis for, at vi på den her måde kan ’springe koen over’,” forklarer Christian Lorentz Bagger om projektet, der foruden græs og kløver altså også skal bruge toppene fra sukkerroer;

”Roetoppe er i dag blot et restprodukt i sukkerproduktionen, men de indeholder store mængder protein og kostfibre og har mange af de samme kvaliteter som græs og kløver. På den måde kan vi forhåbentlig udnytte endnu en ressource, der i dag bare er et restprodukt."

Græs er grønt
Når der særligt er fokus på en afgrøde som græs i forbindelse med bioraffinering, skyldes det ikke kun, at græs indeholder gavnlige proteiner og kostfibre. De grønne strå er ganske enkelt en mere miljøvenlig og mere ’grøn’ afgrøde end mange andre.

”Det skyldes ganske enkelt, at græs vokser hurtigere og mere end korn. Med en kornmark kan du kun høste en enkelt eller to gange om året, mens du med græs kan høste mange gange. Derfor får du mere biomasse at arbejde med fra en græsmark. Samtidig skal man ikke bruge ret meget energi eller pesticider på at dyrke græs. Derfor er projektet også særligt interessant fra et miljøperspektiv, og det kan bidrage til landbrugets grønne omstilling,” forklarer Christian Lorentz Bagger.

Græs kan blive det nye mælk
Forhåbningen er, at projektet kan få danske landmænd til at se potentialet i at omlægge kornmarker til de mere klimavenlige græs-, kløver og sukkerroemarker. Det kan i sidste ende føre til, at bioraffinering af græs kan blive en industri på linje med mejeriernes arbejde med mælk.

”Det er i princippet den samme type produktion, hvor de bare starter med græs i stedet for mælk. Og vi ser for os, at man på sigt i Danmark kan opbygge en industri svarende til mejerierne, hvor man i stedet forarbejder græs til fødevarer. Det vil give både miljømæssige og økonomiske gevinster, mens det altså også kan være afgørende for vores sundhed i fremtiden,” slutter Christian Lorentz Bagger.

Prototypeprodukter er klar i år
De proteiner og kostfibre, der kan udvindes af den grønne biomasse, forventes at kunne indgå i en lang række fødevarer – eksempelvis i bagværk, i drikkevarer og i is. Allerede i løbet af 2018 forventer man at have de første prototypeprodukter klar.

”Vi regner med, at der ikke går så længe, inden vi rent faktisk kan smage på nogle produkter. Først skal vi dog lige installere og justere det nye udstyr. Ved projektets afslutning i slutningen af 2019, håber vi at have et proof of concept – så man til den tid er klar til at investere i et fuldskala-anlæg,” slutter Christian Lorentz Bagger.