Ny sensor til jordbundskortlægning skal hjælpe præcisionslandbruget

IScan sensor til jordbundskortlægning

Gode jordbundskort kan hjælpe landmænd til at få forståelse for deres markers jordbund – og til at præcisere dyrkningen af dem. Hidtil har jordbundskortene været ufuldstændige, da der har manglet et redskab til at bestemme jordens humusindhold på en omkostningseffektiv måde. Nu er et sådan redskab udviklet – og et nyt projekt skal nu afprøve sensoren på danske marker.

Det danske landskab er primært formet og støbt af aflejringer helt tilbage fra istiden, og det har den dag i dag stadig afgørende betydning for, hvordan den danske jordbund er sammensat. Jordbundssammensætningen har samtidig afgørende betydning for de landmænd, der lever af at dyrke jorden – og særligt jordens indhold af ler og humus er afgørende.

Siden 2001 har Casper Szilas, agronom og ejer af GPS Agro, derfor levet af at lave jordbundkortlægninger og hjælpe landmænd i Danmark og udlandet med præcisionsjordbrug. Hidtil har det dog ikke været økonomisk muligt at kortlægge humusindholdet i jorden med en høj detaljeringsgrad. Men i et nyt projekt skal han nu afprøve en nyudviklet sensor, der kan tilføre netop den dimension til jordbundskortene.

”Kort sagt vil det resultere i langt mere detaljerede kort. Jordbunden varierer meget i Danmark, når man bevæger sig rundt i landet – men også på den enkelte mark kan der være stor variation i jordtyperne. Og hvis en landmand skal kunne tage højde for variationen i jordbunden på hans marker, bliver han nødt til at kortlægge den. Det er der, jeg kan hjælpe – og med den nye sensor kan jeg hjælpe langt bedre, end jeg har kunnet tidligere,” forklarer Casper Szilas, der også er projektleder.

Jordbundskortlægning på kvadratmeterniveau

Mens man længe har kunnet kortlægge jordens tekstur og indholdet af ler med elektromagnetiske induktionsmålinger – såkaldte EMI-målinger – har det hidtil ikke været muligt at lave en detaljeret kortlægning af humusindholdet.

Nu skal det nye måleudstyr øge kvaliteten af jordbundskortene ved at udnytte to velkendte sensorteknikker til at kortlægge ler- og humusindholdet helt ned på kvadratmeterniveau.

”Sensoren kan både måle jordens lysrefleksion og jordens elektriske ledningsevne. Det kaldes henholdsvis for spektrofotometrisk og galvanisk måling. Og jeg forventer, at det fremover kan hjælpe mig til at give det fulde svar på jordens ler- og humusindhold i stedet for det halve,” siger Casper Szilas.

Forudsætning for præcisionslandbrug og miljøgevinster

Når mange landmænd kan se idéen i at få kortlagt sin jordbund med detaljerede grundkort, skyldes det, at det er en forudsætning for realisering af de potentielle positive effekter af præcisionsjordbrug.

”Hvis landmanden har en klar oversigt over ler- og humusindholdet i hans jord, så har han sådan set de to vigtigste oplysninger fra et dyrkningsmæssigt perspektiv. De er altafgørende for jordens kvalitet og frugtbarhed. De oplysninger bør være bestemmende for en række ting – eksempelvis udsæd, gødskning, sprøjtning, jordbehandling og afgrødevalg,” siger Casper Szilas og fortsætter;

”Man bliver nødt til at starte med at kigge på jordbunden, hvis man skal have en reel mulighed for at praktisere præcisionsjordbrug. Ved at få større kendskab til jordens organiske stof, kan man både mindske tabet af gødning og pesticider, mens man også kan få større indsigt i jordens kulstofindhold, som på sigt kan gavne CO2-balancen,” forklarer Casper Szilas.

Seks forsøgsmarker skal vise potentialet

Den nye sensor er indkøbt, og den skal efter planen afprøves i foråret 2018 på seks vidt forskellige forsøgsmarker placeret rundt om i Danmark. Markarealet kommer i første omgang til at udgøre ca. 40 hektar hvert af de seks steder.

”Det skal blandt andet afprøves på de vestjyske hedesletter, på moræneler på Sjælland, Fyn og Lolland og på hævet havbund i Nordjylland,” slutter Casper Szilas.