Nye økologiske modermælkserstatninger skal give spædbørn bedre sundhed

Lektor Marianne Nissen Lund i laboratoriet på Københavns Universitet

En ny og mere skånsom metode kan formentlig bruges til at udvikle bedre og sundere modermælkserstatninger. Det skal et projekt nu skabe dokumentation for. Udover at sikre bedre sundhed hos spædbørn, skal den nye metode også hjælpe til at skabe større miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.

Mange mødre og spædbørn stifter bekendtskab med modermælkserstatninger, der indeholder proteiner fra komælk, og hvor man søger at efterligne kvaliteterne i modermælk. Proteinerne er vigtige for barnets sundhed og vækst, men erstatningsprodukterne kan fortsat ikke helt hamle op med den ægte vare. Dette skyldes bl.a. kemiske ændringer ved den grundige varmebehandling og forarbejdning, som man bruger til at pasteurisere mælkeprotein til modermælkserstatninger.

Derfor har Arla Foods Ingredients udviklet en ny, mere skånsom metode til at producere proteiningredienser til modermælkserstatninger. Forsøg med smågrise har vist lovende tegn på, at de skånsomt fremstillede proteiner har en forbedret effekt på tarmsundheden – indtil videre er det dog uklart, hvad der præcist fører til den øgede sundhed.

GUDP-projektet drevet af Københavns Universitet og Arla Foods Ingredients skal derfor klarlægge og dokumentere den forventede forbedrede tarmfunktion. Det skal i sidste ende føre til nye og sundere modermælkserstatninger på supermarkedshylderne.

Sundheden sidder i tarmen
Når det er interessant at skabe dokumentation for de nye modermælkserstatningers sundhedsfremmende effekter i tarmsystemet, skyldes det også, at vores generelle sundhed ganske ofte er bundet op på en sund tarm.

”Tarmsystemet er noget af det vigtigste for vores sundhed, og det gælder især spædbørn, der er meget sårbare overfor proteinsammensætningen i deres føde. Derfor er det særligt interessant at undersøge muligheden for at optimere bioaktiviteten i de proteiner, der bruges i modermælkserstatninger gennem en mere skånsom metode. Forhåbningen er at kunne dokumentere den øgede sundhedseffekt. På den måde kan vi forbedre spædbørns tarmsundhed gennem nye og optimerede modermælkserstatninger,” forklarer Marianne Nissen Lund, projektleder og lektor ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

Ny metode bedre for proteinerne og miljøet
Målet med den nye metode er at gøre proteinerne i modermælkserstatninger mere bioaktive og naturlige gennem færre pasteuriseringstrin. Til en start afprøves de nye produkter på smågrise.

”Den nye, skånsomme metode bruger mindre varmebehandling og viser lovende resultater, men lige nu ved vi faktisk ikke præcis, hvorfor det forholder sig sådan. Vi ved kun, at en mere skånsom behandling af mælken har en positiv sundhedseffekt,” forklarer Marianne Lund Nissen og fortsætter;

”Derfor skal vi på et molekylært niveau undersøge nærmere, hvad der er godt i de nye produkter – og hvad der er mindre godt. På den måde kan vi optimere dem yderligere.”

Den nye metode er ikke kun mere skånsom overfor valleprotein – den tager også mere hensyn til miljøet end de hidtidige konventionelle metoder. Forstudier viser, at metoden gør det muligt at øge mængden af isoleret valleprotein, hvilket giver en besparelse i mælkeproduktion og en minimering af CO2 udledningen.

Stort stykke arbejde forude
Projektet starter juli 2018, og det første skridt på vejen mod bedre og mere bæredygtige modermælkserstatninger er at få ansat de rette folk på projektet.

”Der foreligger et stort stykke arbejde i at kortlægge forandringen i proteinerne – og i hele dokumentationen af, hvad der udgør en god modermælkserstatning. Det arbejde kræver de rette folk, og dem er vi i gang med at samle. Derefter starter en masse forsøg, som skal bruges til at målrette sammensætningen af den bedst mulige modermælkserstatning,” slutter Marianne Lund Nissen.

Projektet løber over fire år, og dokumentationen forventes færdiggjort i løbet af 2022.