Miljøvenligt muslingemel skal blive til fiskefoder

SmartUnits til dyrkning af muslinger

Muslingeopdræt er godt for miljøet, men en af udfordringerne er, at mange af muslingerne er for små til at blive solgt som menneskeføde. Et nyt projekt skal nu udnytte de mange små muslinger til muslingemel, som bl.a. kan bruges i fiskefoder. Det skal sikre, at muslingeopdræt giver både miljømæssig og økonomisk mening.

Danmark har en lang tradition for opdræt af fisk, og de senere år har man også fået øjnene op for potentialerne i muslingeopdræt. Forskellige forsøg på muslingeopdræt har dog været udfordret af, at mange af muslingerne ikke vokser sig store nok til at kunne blive solgt som fødevare til mennesker. Dermed ender man med en stor mængde små muslinger, der ikke kan bruges til noget – og som i dag blot er et restprodukt.

Nu har et nyt projekt med virksomheden Blå Biomasse A/S i spidsen fundet et formål til de mange småmuslinger – de skal tørres og omdannes til muslingemel, som kan anvendes i fiskefoder. Foderfirmaerne oplever mangel på fiskemel til foder, og derfor er de på udkig efter andre gode marine proteinkilder.

Udover Blå Biomasse A/S inkluderer projektet også fiskemelsproducenten TripleNine A/S, rådgivningsvirksomheden Orbicon A/S, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

”Vi er meget begejstret for projektet, da opdræt af muslinger i sig selv er en gevinst for miljøet. Det skyldes, at muslinger optager kvælstof og fosfor, og derfor ’rydder op’ i vandmiljøet. Og ved at omdanne restmuslingerne til muslingemel, som foderfirmaerne er nysgerrige efter, kan muslingeopdrættet også ende med at blive en god forretning,” forklarer Klaus Astrup Nielsen, projektleder og bestyrelsesformand i Blå Biomasse A/S.

7.000 tons muslinger i 2019

Muslingerne i Limfjorden skal dyrkes på såkaldte SmartUnits, som består af et rør der flyder i vandoverfladen, hvorpå der er fastspændt et net, som nedsænkes i vandet. Det får muslingelarverne til at fæstne sig sidst på foråret. Arbejdet er allerede startet i det små, og i foråret 2018 køres det op i storskala. Fordelen ved systemet er, at det er automatiseret, og derfor lettere kan opskaleres.

”Vi har i halvandet års tid arbejdet med SmartUnits, hvor vi i dag har 20 rør. I løbet af 2018 skal antallet af SmartUnits øges markant, og i 2019 regner vi så med at kunne høste ca. 7.000 tons muslinger fra rørene. Heraf forventer vi, at størstedelen vil være egnet til muslingemel, mens den resterende del skal sælges som fødevarer,” fortæller Klaus Astrup Nielsen og uddyber om den markante forøgelse af produktionen;

”Derudover skal vi selvfølgelig have dokumenteret, hvordan naturen reagerer på det, og det er noget af det, vi samarbejder med universiteterne om.”

Miljøvenlige muslinger renser vandet

Når muslinger betragtes som en gevinst for miljøet, skyldes det, at de lever af alger fra vandet, som indeholder kvælstof og fosfor. Dermed filtrerer de reelt vandet for de næringsstoffer, som bliver udledt fra det øvrige samfund.

”Derfor forventer vi heller ikke at den øgede produktion af muslinger vil skade miljøet. Der er ingen fodring eller spredning af gødning eller lignende. Tværtimod vil en øget muslingeproduktion blot hjælpe til at rense vandet yderligere,” forklarer Klaus Astrup Nielsen.

Når projektets forretningsmodel er fuldt rullet ud, vil en årlig forarbejdning af 25.000 tons restmuslinger årligt teoretisk set kunne fjerne ca. 300 tons kvælstof og 25 tons fosfor fra vandmiljøet i Limfjorden.

Faste leveringer af muslingemel i 2020

Projektet løber frem til udgangen af 2020, og til den tid forventer man, at der bliver produceret pæne mængder muslingemel, som kan afsættes til foderfirmaer.

”Vi kommer til at lave masser af forsøg med muslingemelet gennem 2018 og 2019, og det skulle gerne udmønte sig i, at vi fra 2020 kan lave faste leveringer af mel. Det kommer ikke til at erstatte fiskemel, men det kan supplere det, da det har nogle af de samme kvaliteter”, slutter Klaus Astrup Nielsen.