Software og videndeling skal løfte akvakultursektoren til næste niveau

Ørredopdræt i akvakultur

Et nyt projekt sigter mod at effektivisere og optimere en lang række processer i den danske akvakulturbranche via et nyt softwareværktøj, der blandt andet består af en cloud-platform. ”Det skal løfte sektoren op til næste niveau,” siger projektlederen. Én af nøglerne til projektet er en langt større videndeling i branchen – det skal sikre bedre forskning samt mere effektiv og miljøskånsom produktion.

Selvom fiskeopdræt har eksisteret i mange år i Danmark, er det et teknologisk forholdsvist ungt erhverv, når det sammenlignes med fødevareproduktioner som svine-, kvæg- eller fjerkræsproduktion. Erhvervet udvikles dog hastigt i disse år, og snart kan fiskeopdrættet tage flere store stormskridt fremad.

GUDP-projektet skal nu udvikle et softwareværktøj, der skal accelerere udviklingen i erhvervet markant og optimere produktionen på alle ledder og kanter. Softwareværktøjet kan indsamle og bearbejde data fra alle aktører i akvakulturerhvervet – fiskefarmere, foderfirmaer og andre – i en fælles cloud-database.

”Vores projekt skal løfte akvakultursektoren op til næste niveau. Vi har ikke fokus på en enkelt problemstilling, fordi vi faktisk vil løse det hele. Målet er at optimere og automatisere en lang række driftsforhold i akvakulturen – og det starter med, at vi i langt højere grad begynder at indsamle og dele data med hinanden i erhvervet. Ved systematisk at indsamle og analysere data kan vi optimere produktionen af fisk og foder – ligesom vi bedre kan passe på miljøet,” forklarer Paw Petersen, projektleder og direktør i OxyGuard International, der laver måleudstyr og systemer til fiskefarme i hele verden.

Projekt sikrer videndeling og bedre forskning

Foruden OxyGuard deltager også en lang række andre parter fra branchen i projektet. Projektdeltagerne tæller 4 større primærproducent selskaber, hvoraf flere også har faciliteter til slagtning og videreforædling, de to store danske foderproducenter Aller Aqua og BioMar, samt forskningsinstitutionerne DTU-Aqua og Københavns Universitet.

”Netop fordi projektet er så stort og skal ramme så bredt, er det vigtigt, at vi fra start har mange forskellige aktører med i projektet. Deltagervirksomhederne bliver de første til at tage softwaren i brug, men forhåbningen og forventningen er selvfølgelig, at resten af erhvervet også kan se idéen i at anvende det,” siger Paw Petersen og fortsætter;

”Det bliver et stort skridt fremad, hvor videndelingen kommer til at ligne det, vi allerede kender fra andre fødevareproduktioner. Datadelingen accelererer udviklingen og gør det muligt for universiteterne at lave bedre forskning, som siden kan benyttes ude på fiskefarmene til at optimere deres produktion.”

Kan optimere fiskefoderet – til gavn for miljøet, fiskene og producenterne

Softwareværktøjet bygger på teknologier som IoT, big data og maskinlæring, når det skal hive mening ud af de mange data. Det kan blandt andet føre til en optimering af fiskefoderet og anvendelsen af det – og det kan få store gavnlige effekter for vandmiljøet.

”Ved at give foderproducenterne et bedre datagrundlag, kan vi hjælpe dem til at producere bedre foder, end man kan i dag. Samtidig kan fiskefarmerne få et bedre indblik i, hvordan de mest effektivt og miljøskånsomt fodrer deres fisk,” forklarer Paw Petersen og uddyber; 

”Hvis man lykkes med at optimere det, vil det have store gavnlige effekter for miljøet og vandkvaliteten – og dermed også fiskenes helbred. Men det er bare én af mange udfordringer, vi skal være med til at løse.”

Danmark er bare begyndelsen

Allerede nu har Paw Petersen og OxyGuard arbejdet på softwaren i fire år, og selvom det i dette projekt handler om at løfte det danske akvakulturerhverv, så rækker ambitionerne til endnu mere på sigt.

”Med det her har vi mulighed for at skabe noget, der ikke kun kommer til at påvirke produktionen i Danmark – men også på verdensplan. Nu skal vi først lige demonstrere, at det virker herhjemme. Men planen er klart, at det her bare er begyndelsen,” slutter Paw Petersen.

Allerede inden udgangen af 2018 forventer man at have en demo-udgave af softwaren i brug ude hos deltagerparterne.