Bioraffinering skal revolutionere anvendelsen af græs og sikre selvforsyning i landbruget

Pilotanlæg til bioraffinering på Aarhus Universitet, Foulum

Et nyt projekt skal etablere et stort pilotanlæg til grøn bioraffinering i Midtjylland. Pilotanlægget skal fungere som en forsknings- og udviklingsplatform. Grøn biomasse som græs og kløver kan med bioraffinering forædles, til flere foder produkter, energi og potentielt fødevare. Det kan gøre danske landmænd mere selvforsynede med foder til husdyrproduktionen samtidig med, at der opnås erhvervsudvikling og øgede miljømæssige gevinster.


Fødevareindustrien er under pres for at levere rigeligt med fødevarer til et hastigt stigende antal forbrugere. Det øger danske landmænds behov for kvalitetsfoder til husdyrproduktionen. I dag importeres der genmodificeret soja og hestebønner for at dække husdyrenes foderkrav. Grøn bioraffinering kan nu vise sig at være svaret på, hvordan dansk landbrug på miljøvenlig vis bliver mere selvforsynet med kvalitetsfoder.

Med bioraffinering kan man bearbejde og forædle grøn biomasse som græs og kløver. Dermed kan man udvinde flere værdifulde produkter, der kan anvendes som foder til forskellige husdyr, til energiproduktion og endda som ingredienser i fødevareprodukter. Projektet etablerer derfor nu et pilot bioraffinaderi ved Aarhus Universitet i Foulum.

”Bioraffinering handler om at tage noget, der har en relativt lav værdi og forædle det sådan, det får en relativt høj værdi. Teknologien giver os helt nye muligheder for, at vi kan udnytte grønne biomasse-ressourcer som græs og kløver i langt højere grad, end vi gør i dag, hvor det kun bruges som foder til drøvtyggere. Potentialerne er store, og med det nye anlæg kan vi tage et stort skridt mod at indfri nogle af dem,” forklarer Ib Johannsen, projektleder og lektor ved Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet. Foruden Aarhus Universitet deltager også Agro Business Park og Københavns Universitet i projektet.

Sikrer større udnyttelse af ressourcer og selvforsyning

Normalt er det kun køer og andre drøvtyggere, der lever af græs – men gennem bioraffinering kan udnyttelsen af græs og kløver øges betragteligt og udbredes til også enmavede dyr. Bioraffinaderiet skal omsætte græs og kløver til i alt tre forskelle produktfraktioner. Et proteinkoncentrat til anvendelse som foder til enmavede dyr som grise og høns, et proteinrigt fiberprodukt til fodring af drøvtyggere og slutteligt en ’brunsaft’ til biogasproduktion eller fermentering til biokemisk produktion.

”Vi kan adskille og oprense græsset til produkter, der også kan bruges som foder til grise og høns. Og med tiden kan det formentligt også omsættes til fødevarer til mennesker. På den måde kan man forøge Danmarks selvforsyning markant, så vi ikke er så afhængige af import af soja og hestebønner,” forklarer Ib Johannsen

Pilot bioraffinaderi bliver forskningsplatform

Allerede i dag foregår der bioraffinering i Foulum, men med det nye projekt bliver produktionen opjusteret markant til et pilotanlæg, som skal vise, at bioraffinering fungerer i semi kommerciel skala.

”I dag kan vi smide 1 ton frisk biomasse i vores maskine i timen, mens vi med det nye anlæg kommer til at kunne klare 20 ton i timen. Vi kommer så tæt på en fuld produktion som muligt, og vi skal nu vise, at det her kan lade sig gøre i praksis – og ikke bare i et laboratorium,” forklarer Ib Johannsen om bioraffinaderiet, der også skal fungere som en forskningsplatform for forskere og virksomheder, som skal hjælpe til at udvikle teknologien yderligere.

”Vi kommer til at bygge videre på tidligere dansk forskning på området, hvor vi skal stå på skuldrene af projekter som BioValue, Biobase, MultiPlant og Organofinery, der i regi af Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet har skabt et flot grundlag,” fortæller Ib Johannsen.

Omlægning til græs og kløver er sundt for miljøet

Demonstrationen af grøn bioraffinering i stor skala skal samtidig få flere danske landmænd til at se potentialet i at omlægge deres kornmarker til græs- og kløvermarker. Udover at det altså kan skabe økonomisk værdi, kan det også gavne miljøet og hjælpe en mere bæredygtig omstilling på vej.

”Når man høster græs og kløver fra markerne, fjerner man kvælstof fra naturen. Græsmarker er nemlig gode til at holde på gødningens kvælstof, og dermed sikrer de en lav udvaskning. Derfor er det særligt relevant for landmænd med marker i nærheden af fjorde og andre følsomme landområder,” fortæller Ib Johannsen.

Kommercielle anlæg kan være en realitet om få år

Mens man i løbet af 2018 designer og bygger det nye anlæg, forventes det at blive taget i brug i 2019 – og samme år kan de første foderprodukter være klar til tests. Allerede om få år kan de første kommercielle anlæg være taget i anvendelse.

”Hovedproduktet i projektet er reelt forskningsresultater, da det først og fremmest er en forskningsplatform, vi laver. Vi har store forventninger til anlægget, og jeg regner da også med, at de første kommercielle anlæg er en realitet inden for et par år,” slutter Ib Johannsen.