Recirkulering af gyllefibre skal sikre kvægsundhed og mere biogas

Fiberstrøelse af kvæggylle

Projektet skal udvikle et recirkuleringskoncept hvor en ny bioforsuret patogenfri fiberstrøelse baseret på gyllefibre er omdrejningspunktet. Det kan potentielt tillade en markant større ressourceudnyttelse af gyllen til biogas, bedre økonomi for landmændene og sundere kvæg. Bioforsuringen er samtidig til gavn for miljøet, da den sikrer mindre ammoniakudslip fra staldene.

De senere år er flere landbrug begyndt at anvende sand i stedet for halm, fiberstrøelse og savsmuld som strøelse i køers sengebåse. Det skyldes, at køerne ligger godt i sandet – og fordi sand er godt til at hæmme bakterievæksten i de naturlige efterladenskaber fra køerne, som til dels lander i sandet i sengebåsen.

Mens den lave mængde bakterier er godt for koens sundhed og mælkekvalitet, er det et problem, at sandet bliver blandet ind i gyllen. Det giver nemlig problemer, når gyllen skal fragtes videre til et biogasanlæg, hvor sandet er svært og dyrt at sortere fra. Det får flere og flere biogasanlæg til at takke nej til gylle fra landbrug, hvor der anvendes sand. Og det er problematisk, når der er en politisk målsætning om, at 50 procent af al gylle skal udnyttes til biogas i 2020.

Projekt vil derfor udvikle en ny patogenfri fiberstrøelse til sengebåsene – og den skal baseres på de gyllefibre, der er tilovers fra biogasproduktionen. For at strøelsen bliver patogenfri, skal man dog finde en løsning til at sænke fibrenes pH-værdi. Konceptet/fiberstrøelsen skal sikre en bedre ressourceudnyttelse og økonomi, en bedre kvægsundhed og have klare miljøfordele. Projektet drives af virksomheden Cir-Tech, der sælger maskiner med afsæt i en cirkulær økonomisk tankegang, Teknologisk Institut og biogasanlægget Linkogas.

Lavere pH-værdi skal tillade recirkulering
Allerede i dag kan man udvinde fibre fra gylle, der ikke omsættes til gas i biogasproduktionen – og det bruges allerede i dag som strøelse i køernes sengebåse.

”Problemet er bare, at bakterierne trives for godt i gyllefiberstrøelsen, som det er lige nu. Derfor skal vi finde ud af at lave en organisk forsuring af fibrene gennem en ensileringsproces – altså, simpelthen sænke pH-værdien. Det er nøglen til at undgå bakteriedannelsen,” forklarer Preben Nissen, projektleder og direktør i Cir-Tech.

Når man er særligt opsat på at udnytte gyllefibre som strøelse, skyldes det også, at fibrene stadig indeholder biogas, som man i dag ikke får udnyttet.

”Derfor kunne det være rigtig godt, hvis man kan lykkes med at recirkulere fibrene som strøelse, så de kan komme gennem biogasproduktionen endnu engang. Samtidig er sand dyrt at købe for landmændene, mens det også er dyrt for biogasanlæggene at skille sig af med,” siger Preben Nissen.

Dobbelt-udnyttelse af ressourcer øger biogasudbyttet betragteligt
Dobbelt-udnyttelsen af gyllefibrene skal samtidig være med til at sikre de mange nye biogasanlæg, at der er rigeligt med brugbar gylle at arbejde med i fremtiden – og at landmændene også fremover kan tjene på at sælge gylle til anlæggene. Det forventes da også, at konceptet kan hjælpe til en markant forøgelse af det samlede biogasudbytte i Danmark.

”Konceptet skal hjælpe til, at færre landmænd bliver diskvalificeret af biogasanlæg på grund af sand. Vores beregninger viser samtidig, at hvis man på den her måde recirkulerer og dobbeltudnytter fibrene, vil man få en betydelig øget biogasudbytte af kvæggyllen, dels fra de u-omsatte fibre, og dels fra de sukkerholdige restprodukter, der tilsættes for at muliggøre fermenteringen,” fortæller Preben Nissen.

Sundt for køerne og miljøet
En patogenfri gyllefiberstrøelse med lav pH-værdi vil kunne sikre bedre hygiejne, færre problemer med yverbetændelser og dermed bedre mælkekvalitet. Samtidig vil den lave pH-værdi føre til miljøgevinster. Når den bioforsurende fiberstrøelse falder fra sengebåsen og ned i gyllen, sænkes pH-værdien i gyllen.

”Gylle er meget afhængigt af pH-værdien i forhold til, om kvælstoffet i gyllen fordamper som ammoniak – det gør den ikke, hvis pH-værdien er lav. Dermed vil man også se en reducering af ammoniak- og metanemission fra staldene, hvis man kan lykkes med at sænke pH-værdien i vores fiberstrøelse,” forklarer Preben Nissen.

Koncept forventes klar i 2020
I projektet er man nu i gang med at klarlægge den første række tests, der skal give indsigter i de forskellige muligheder for at opnå den organiske forsuring af fibrene. Og om bare få år kan fiberstrøelseskonceptet være færdigudviklet.

”Projektet afsluttes ved udgangen af 2019, og ambitionen er da også, at man i løbet af 2020 vil kunne tage konceptet i fuld brug,” slutter Preben Nissen.