Dansk økologisk kernebesætning af grise til frilandsproduktion

So med pattegrise  i rimfrost

Danmark producerer nu sine første økologiske søer målrettet økologisk og frilands svineproduktion. Søerne vil blive udvalgt efter økologisk avlsmål i Danmark, der omfatter dyrevelfærd, overlevelse, robusthed og produktivitet. Landmændene vil drage nytte af højere produktkvalitet og lavere arbejdskraftbehov, fordi dyrene er lette at arbejde med disse produktionssystemer.

Økologiske grise og grise på friland lever et andet liv end grise i konventionel indendørs produktion, og derfor er der behov for andre genetiske kvaliteter hos grise i den type produktion. Derfor kan det også medføre problemer, når økologiske svinebesætninger i dag baseres på dyr, der oprindeligt er genetisk tilpasset til at fungere i en højintensiv indendørs produktion.

Projektet skal sikre etablering af den første danske økologiske kernebesætning af grise, der skal bruges til at udvikle og opformere grise med en genetik, som er målrettet det økologiske udendørs produktionssystem. Projektet skal særligt sikre et højere niveau af dyrevelfærd hos økologiske grise – samt nedbringe pattegrisedødeligheden og øge produktiviteten.

”De polte som i dag bruges i den økologiske svineproduktion er egentlig ’designet’ genetisk gennem mange generationer til at fungere i konventionelle systemer. Det giver i dag nogle mærkbare problemer i den økologiske svineproduktion. Det skal vi nu lave om på ved på videnskabelig vis at finde de bedst egnede polte til produktionsformen. Det skal både øge kvaliteten og effektiviteten af økologisk svineproduktion,” forklarer Mahmoud Shirali, projektleder og forsker ved Aarhus Universitets Institut for Molekylærbiologi og Genetik.

Genetik til økologi

I PorganiX bruges den nyeste genomiske teknologi til at forbinde dyrenes fænotype til deres genetiske arkitektur. Dette vil gøre det muligt at identificere dyrene med de bedste genetiske egenskaber til økologisk produktion.

Projektet vil se på de træk hos grisene, som giver den bedste dyrevelfærd og økonomi i besætningen. Der ses fx på overlevelse, kropsvægt, slagtekrop og smågrisenes robusthed. Informationerne kommer fra både økologiske landmænd og slagteri, og på baggrund af grisenes egenskaber kan der ske en genetisk udvælgelse af de bedste økogrise. Projektet gennemføres dermed i et tæt samarbejde mellem landmænd og forskere. I sidste ende vil det give højere dyrevelfærd, bedre kød og større overskud til landmændene.

”Grundlæggende kan man sige, at vi skal finde frem til robuste grise med en lav dødelighed og en høj kødprocent. Men der er nu et stort stykke forskningsarbejde foran os, som kommer til at foregå i tæt samarbejde med industrien,” fortæller Mahmoud Shirali og henviser til svineproducenterne Bovbjerg Økologi og Hestbjerg Økologi, der sammen med Udviklingscenter for Husdyr på Friland også deltager i projektet.

Ny infrastruktur skal komme alle til gode

Projektets deltagere skal nu analysere og udvælge de grise fra den konventionelle produktion, der er bedst egnet til de økologiske målsætninger. Herefter skal kernebesætningen bestående af de udvalgte grise gennem generationer vænnes til det økologiske system – og derved kreere en infrastruktur for udviklingen af mere rendyrkede økologiske smågrise.

”Det handler om gradvist at flytte de her grise længere over mod økologien. Den slags tager tid, men effekterne vil være store. Det skal give bedre dyrevelfærd, lavere dødelighed, højere fodereffektivitet og produktivitet. Dermed bliver produktionsomkostningerne for svineavleren også mindre,” fortæller Mahmoud Shirali.

Ved at forbedre fodereffektiviteten hos økologiske grise, forventes det desuden, at projektet kan føre til miljøfordele. Et mindre foderforbrug vil således reducere udledningen af fosfor, kvælstof og CO2.