Styringsmidler

Miljøpolitiske mål er traditionelt søgt indfriet gennem anvendelsen af forskellige former for styringsmidler, der har til formål at påvirke forbruger- og virksomhedsadfærd i en mere miljøvenlig retning f.eks. afgifter, kvoter, forbud eller frivillige aftaler

Økonomiske styringsmidler 

Økonomiske styringsmidler indregner betydningen af den miljøbelastning, som produktion og forbrug er forbundet med, i markedspriserne. Dermed kan myndighederne altså regulere brugen af ressourcer og reducere forureningen via markedspriserne. Samtidig får virksomheder og forbrugere en fleksibilitet, så forureningen kan nedbringes, hvor det er billigst.

Økonomiske styringsmidler kan give virksomhederne tilskyndelse til at anvende renere og forbedrede teknologier og kan derfor være en vigtig drivkraft for udvikling af nye teknologier. Fordelen ved miljøafgifter og andre økonomiske styringsmidler er først og fremmest, at forureningen begrænses så billigt som muligt.

Eksempler på økonomiske styringsmidler*

En miljøafgift kan enten lægges på selve miljøbelastningen – f.eks. en CO 2 -afgift – på et af de produktionsgoder, som giver anledning til miljøbelastningen – f.eks. en gødningsafgift – eller på forbruget af det slutprodukt, der giver anledning til de miljøbelastende aktiviteter – f.eks. en miljørelateret bilafgift. Idéen med miljøafgifter er, at man forsøger at indregne omkostningerne ved forurening i priserne.

En miljøafgift virker ved, at virksomhederne f.eks. skal betale for mængden af uønskede stoffer, der udledes. Forureningen – i form af det uønskede stof – får derved en pris, som producenten må regne med i produktionsomkostningerne. Dermed er det ikke længere gratis at forurene. Formålet er at tilskynde virksomhederne og forbrugerne til at ændre adfærd, så forureningen mindskes.

Omsættelige kvoter fungerer ved, at myndighederne fastsætter, hvor meget der i alt må udledes af et forurenende stof. På det grundlag fastlægges der kvoter for, hvor meget den enkelte virksomhed må udlede. Kvoterne gøres omsættelige, ved at virksomhederne har mulighed for at handle indbyrdes med dem.

Andre styringsmidler

En række miljøproblemer har en karakter, hvor det kan være uhensigtsmæssigt at regulere med økonomiske styringsmidler. Det gælder reguleringen af meget farlige stoffer, hvor anvendelsen ønskes helt eller delvist forbudt. Det samme gælder lokale forureninger, hvor det er afgørende, at en bestemt grænseværdi ikke overskrides.

  • Administrative styringsmidler anvendes når man f.eks. opstiller forbud mod anvendelse af visse giftstoffer, grænseværdier for bestemte stoffer i fødevarer.
  • En frivillig aftale indgås mellem virksomheder, typisk på brancheniveau, på den ene side og myndigheder på den anden side. I aftalerne binder virksomhederne sig f.eks. til at anvende bestemte produktionsformer, eller gennemføre foranstaltninger mod miljøbelastningen.
  • Information er et styringsmiddel der f.eks. kan være vejledning i håndtering af affald, miljømærkning eller informationskampagner.