Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Partnerskab for offentlige grønne indkøb

I 2006 indgik Miljøministeriet sammen med landets tre største kommuner Partnerskabet for offentlige grønne indkøb baseret på fælles forpligtende indkøbsmål.

Partnerskab for off grønne indkøb 570-321

Partnerskabet for offentlige grønne indkøb er et samarbejde for offentlige myndigheder, der ønsker at gøre en ekstra og fælles indsats for miljøet ved hjælp af indkøb.

Miljøministeriet og landets tre største kommuner København, Århus og Odense indgik i 2006 Partnerskabet for offentlige grønne indkøb. Siden har flere kommuner og nu også regioner tilsluttet sig. De grønne indkøb er ikke bare en gevinst for miljøet. I mange tilfælde er de også en gevinst for økonomi og image. 

I partnerskabskredsen arbejder vi konstruktivt og åbent med at udvikle konkrete indkøbsmål, der har en effekt på miljøet globalt såvel som lokalt. Udgangspunktet er, at jo flere der stiller de samme miljøkrav, jo større effekt vil det have på markedet. Med enslydende miljøkrav, vil det blive lettere for leverandører at prioritere miljøindsatsen og leve op til højere miljøstandarder.

Indkøbsmålene er en genvej for offentlige myndigheder, der vil stille miljøkrav i indkøbet. Derudover er partnerskabet et vigtigt forum for at dele viden og løsninger på indkøbsområdet.

Partnerskabet er baseret på fælles forpligtende indkøbsmål. Partnerskabet stræber imod at forny gamle mål og formulere nye indkøbsmål årligt.


Alle offentlige institutioner er velkommen i partnerskabet.

Læs mere om Partnerskabet på www.gronneindkob.dk

strategi for intelligent offentligt indkøb

Strategi for intelligent offentligt indkøb

I strategien for intelligent offentligt indkøb, kan man læse meget mere om nuværende og kommende initiativer, mål og prioriteringer indenfor offentlige grønne indkøb. 

Læs strategien her