Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Støj-Danmarkskortet

Støj

Støjkortet giver et overblik over støjbelastningen langs de største veje og jernbaner og i de største byområder. Kortlægningen er sket for at opfylde EUs støjdirektiv. Støj-Danmarkskortet giver et visuelt overblik over støjbelastningen langs de største veje og jernbaner og i de største byområder.

Støjkort

I 2011-12 har kommunerne i Københavnsområdet og i Aarhus, Odense og Aalborg kortlagt vejstøjen i deres byområde, og samtidig har Transportministeriet kortlagt støjen fra de største veje og jernbaner. Støjkortet viser med farvekoder, hvor kraftig støjbelastningen er fra de forskellige typer af støjkilder – veje, jernbaner og lufthavne.

Kortlægningen er lavet efter retningslinjerne i støjbekendtgørelsen , der implementerer EU støjdirektivet. Både kommunerne og de statslige myndigheder er nu i gang med at udforme støjhandlingsplaner, som beskriver hvilke tiltag der vil blive gjort imod støjen i de næste fem år. Støjkortet og støjhandlingsplanerne skal opdateres hvert femte år.

Det første Støj-Danmarkskort fra 2007 kan stadig ses under ’historiske kort’. Det indeholder ikke helt så mange større veje og jernbaner som det opdaterede kort, og heller ikke alle veje i Aarhus, Odense og Aalborg er regnet med i de første støjkort.

Gå til støjkortet . Bemærk, at du skal vælge hvilken type af støj, du vil se, for at kunne se noget. Du skal også vælge, om du vil se støjens vægtede middelværdi (L den ) eller nattestøjen (L night ), og om du vil se støjen i 1,5 m højde eller i 4 m højde.

Hvad viser støjkortet?

For de dele af landet, der er omfattet af støjkortlægningen, viser støjkortet den gennemsnitlige støj med en farvekode. Farvekoden går fra blå, som er den højeste støjbelastning (døgnværdien Lden højere end 75 dB), til gul (døgnværdien Lden mellem 55 og 59 dB). Der er ikke kortlagt svagere støjniveauer af støjens døgnværdi. For natstøjen er der en endnu svagere støjzone, som er lysegrøn (natstøj Lnight 50 – 54 dB).

Man vurderer støjen i forhold til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Der er ikke samme grænseværdier for de forskellige typer af støj, fordi de forskellige støjtyper ikke opleves lige generende. Togstøj er ikke så generende som vejstøj, og flystøj opleves som mest generende.

De vejledende grænseværdier for støj i boligområder er:

  • Vejstøj: Lden 58 dB
  • Togstøj: Lden 64 dB
  • Flystøj: Lden 55 dB

Støj fra virksomheder skal vurderes i forhold til de særlige vejledende grænseværdier for virksomheder, som gælder separat for dag-, aften- og natperioden, og som også er skrappere i weekenden end på hverdage. For overskueligheds skyld har Miljøstyrelsen anført grænseværdier til planlægningsbrug for virksomheder, der ligesom de andre grænser udtrykkes ved døgnværdien.

Grænseværdien til planlægningsbrug i etageboligområder og områder for blandet bolig og erhverv er:
• Støj fra virksomheder: Lden 50 dB.

Der er ikke vejledende grænseværdier for natstøjen, Lnight. I Miljøstyrelsens vejledning 4/2006 om støjkortlægning og støjhandlingsplaner oplyses det, at der på grundlag af den foreliggende viden må forventes 15% risiko for søvnforstyrrelser ved niveauer på:

  • Vejstøj: Lnight 52 dB
  • Togstøj: Lnight 62 dB
  • Flystøj: Lnight 53 dB

Følgende områder er omfattet af krav om støjkortlægning i 2012:

De største byområder: Københavnsområdet og de centrale dele af Aarhus, Odense og Aalborg . Københavnsområdet består af de 14 kommuner: København, Frederiksberg, Tårnby, Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Gentofte og Lyngby-Tårbæk. Det er støjen fra alle betydende veje, der er vist, og desuden støjen fra alle betydende jernbaner samt de mest støjende af de store virksomheder, der er (i)-mærket på listen over godkendelsespligtige virksomheder. Langt de fleste af virksomhederne støjer dog mindre end støjkortet giver mulighed for at vise.

  • Større veje , som er et sammenhængende net af de regionale statsveje med mere end 8.000 biler pr. døgn i gennemsnit. Det omfatter de fleste strækninger af motorvejsnettet og mange hovedveje samt en del større ring- og forbindelsesesveje rundt om i landet.
  • Alle større jernbaner
  • Alle større lufthavne ; Københavns Lufthavn i Kastrup, Roskilde Lufthavn og Billund Lufthavn.

Det er således ikke alle veje, jernbaner og lufthavne eller flyvepladser, der er omfattet af bekendtgørelsens krav om støjkortlægning.
Støjkortlægningen skal gentages med 5 års intervaller, næste gang i 2017.

Er dit område ikke med på støjkortet?

Det kan være, at dit område ikke er omfattet af kravene om obligatorisk støjkortlægning. Så er kommunen ikke forpligtet til at kortlægge støjen.

Hvis det er tilfældet, kan kommunen vælge at lave en frivillig støjkortlægning efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning 4/2006 Støjkortlægning og støjhandlingsplaner . Hvis kommunen sender resultaterne af sådan en kortlægning til Miljøstyrelsen, vil det komme med på Danmarkskortet ved den næste opdatering.

Hvordan er støjen kortlagt?

Støjkortlægningen af veje og jernbaner er udført af den ansvarlige myndighed, der for alle kommunevejene er kommunen og for de øvrige veje staten (Transportministeriet). For jernbanerne er myndigheden enten staten (Transportministeriet) eller det ansvarlige trafikselskab. Støjkortlægningen af lufthavne og virksomheder er udført af miljømyndigheden, der for Københavns Lufthavn og enkelte virksomheder er staten (Miljøministeriet) og ellers kommunen.

For hver type af støj er der fire støjkort, der viser:

  • Døgnværdien (Lden) af støjen i 1,5 m højde
  • Døgnværdien (Lden) af støjen i 4 m højde
  • Natstøjen (Lnight) i 1,5 m højde, og
  • Natstøjen (Lnight) i 4 m højde

Når man ser på støjen i byområderne, kan man vælge mellem enten at se på støjen fra alle vejene eller kun på den del af støjen, der kommer fra de større veje. Uden for de store byområder er det kun støjen fra de større veje og jernbaner, der er vist.

Miljøstyrelsens vejledning 4/2006 Støjkortlægning og støjhandlingsplaner beskriver i flere detaljer, hvordan støjkortlægningen gennemføres.

Hvorfor skal støjen kortlægges?

Støj er generende og har negativ indflydelse på helbredet . Derfor er det vigtigt, at alle parter og myndigheder, der har mulighed for det, gør en indsats for at reducere støjen og for at forebygge, at der opstår nye støjproblemer. Støjkortet giver et godt grundlag for indsatsen hos de myndigheder, der har deltaget i kortlægningen.

Støjkortlægningen er sket for at opfylde EU støjdirektivet. De myndigheder, der har kortlagt støjen, skal bagefter lave en støjhandlingsplan, hvor de beskriver hvilke foranstaltninger de vil træffe imod støjen indenfor de næste 5 år. Støjhandlingsplanerne skal baseres på støjkortlægningen, og inden de bliver endeligt vedtaget, skal der gennemføres en offentlig høring.

Støjkortet indgår på den måde i myndighedernes fortsatte arbejde med at reducere støjen.