Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Luftforurening fra skibe

Bekæmpelse af skibsforurening foregår nationalt og internationalt. I FNs organisation for søfart, IMO, aftales fælles regler for udledning af skadelige stoffer. Skibenes skorstene er én af kilderne til forurenet luft i Danmark. Udstødningerne fra de store motorer indeholder svovl, kvælstof, partikler, flygtige organiske forbindelser og stoffer der nedbryder ozon. Alle sammen stoffer, der er skadelige for miljøet og for sundheden.

Industrihavn

Danmark i et trafikknudepunkt

Varer fragtes med skibe jorden rundt. Dansk smør og bacon eksporteres til fjerne verdenshjørner, mens vi til gengæld køber bananer fra Panama og elektronik fra Korea. Hver dag passerer mange skibe gennem Østersøen, Storebælt og Nordsøen med varer til verdens havne. Med Danmarks placering i dette trafikknudepunkt udsættes luften i de danske byer for en del forurening fra skibe.

Internationalt samarbejde

Arbejdet med at forebygge og bekæmpe forureningen fra skibe foregår både på internationalt plan og her i Danmark. I FN's organisation for søfart, IMO, har Danmark forhandlet skrappe regler for udledningen af skadelige stoffer. Sammen med Danmarks rederiforening har Miljøstyrelsen indgået et partnerskab for renere skibsfart.

Læs videre om: