Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Vandmiljøplanerne - et historisk overblik

Siden 1985, hvor Danmark fik sin første vandmiljøplan, er der blevet vedtaget flere politiske aftaler for at beskytte vandmiljøet og naturen. De danske regelsæt udspringer til dels af EU-politik på området.

Essensen af aftalerne er, at landbruget, industrien og rensningsanlæg skal tage hånd om vandmiljøet for at beskytte vores grundvand, søer, floder og de omkringliggende have mod forurening.

NPO - handlingsplanen

Danmark fik sin første vandmiljøplan i 1985. Udskillelsen af næringsstoffer fra spildevand og landbrug gav betydelige problemer i søer, fjorde og i havene. Samtidig gav udledningen høje forekomster af nitrat i grundvandet.

Derfor lavede man den første vandmiljøplan, der blev kaldt NPO-handlingsplan, fordi formålet var at begrænse N (nitrat) og P (fosfor) bl.a. ved at kræve, at landmændene havde en vis opbevaringskapacitet til husdyrgødning, så gødningen ikke blev bragt ud på markerne, når der var størst risiko for udvaskning.

Vandmiljøplan I

I 1987 kom Vandmiljøplan I. Her var kravene til opbevaring af gødning skærpet, og der var nye krav til planlægning af, hvornår og hvordan udbringning af gødning på markerne kunne foregå. Den primære indsats var dog rettet mod industrien og rensningsanlæg.

Nitratdirektivet

Nitratdirektivet blev vedtaget i EU i 1991 og indebar et krav om, at medlemslandende udarbejdede nitrathandlingsplaner. I Danmark besluttede man, at integrere nitrathandlingsplanen i vandmiljøplanen.

I direktivet er der fastsat et mål om en grænse på 50 mg nitrat pr. liter i grundvand, og at der skal træffes foranstaltninger mod forøget produktion af alger (eutrofiering) i ferskvand, fjorde og hav.

Nitratdirektivet er i dansk lovgivning bl.a. udmøntet i husdyrgødningsbekendtgørelsen, der fastsætter generelle miljøregler for husdyrproduktion og anvendelsen af husdyrgødning. Miljøreglerne gælder for alle landbrug.

Vandmiljøplan II

I 1997 fik Danmark en alvorlig påtale af EU-kommissionen for sin gennemførelse af Nitratdirektivet. Derfor fremsendte Danmark i 1998 et fornyet handlingsprogram: Vandmiljøplan II.

Med det nye handlingsprogram anerkendte EU-Kommissionen Danmarks opfyldelse af forpligtelserne, dvs. EU-Kommissionen anerkendte, at Danmark med Vandmiljøplan II var på rette vej, men målet var ikke opfyldt.

Fra 1998 og frem har indsatsen været fokuseret på landbrugets udledning af næringsstoffer. Vandmiljøplan II indeholdt bl.a. skærpede krav til udnyttelse af husdyrgødning, nedsatte kvælstofnormer for afgrøderne på markerne og efterafgrøder, der skal sikre optagelse af nitrat i efteråret.

De nye krav skulle sikre, at målet om reduktion af kvælstofudvaskning fra 1987 blev nået inden udgang af 2003. I 2003 viste den samlede effekt af vandmiljøplanerne et fald i kvælstofudvaskningen (i rodzonen) på ca. 48 %. I 1980’erne lå niveauet på ca. 311.000 tons kvælstof pr. år. I 2003 var det faldet til 162.000 tons kvælstof pr. år.

Vandmiljøplan III

Siden kom Vandmiljøplan III fra 2004-2015.  Her er målet, at udvaskningen af kvælstof fra landbruget i 2015 skal være reduceret med yderligere min. 13 % i forhold til udvaskningen i 2003.

Beskyttelse af natur og miljø

I Vandmiljøplan III ligger også en beskyttelse af sårbar natur i form af beskyttelseszoner på 300 m. omkring ammoniakfølsomme naturområder og en gyllehandlingsplan. I 2004 kom der desuden øget fokus på lugtgener og afstandskravene for husdyrbrug til naboer, landsbyer og byzoner blev skærpet.

De nye krav blev – sammen med en række andre krav fra miljøbeskyttelsesloven og planloven - samlet i en ny husdyrgodkendelseslov, der trådte i kraft den 1. januar 2007.

Vandrammedirektiv, miljømålslov og vandplaner

EU’s Vandrammedirektiv trådte i kraft i 2000. Vandrammedirektivet skal sikre, at alle EU-landenes vandløb, søer, kystvande og grundvand bliver beskyttet.

Konkret betyder Vandrammedirektivet, at de danske myndigheder inden 2015 skal sørge for, at de danske vandløb, søer, kystvande og grundvand har "god kvalitet". Ifølge direktivet betyder det, at miljøtilstanden i vandløb, søer og kystvande kun afviger lidt fra den upåvirkede referencetilstand.

Vandrammedirektivet er implementeret i dansk lovgivning i miljømålsloven. Den foreskriver, at staten udarbejder vandplaner med tilhørende indsatsprogrammer, som redegør for, hvordan vi i Danmark vil nå EU-målet om ”god tilstand” for de danske vandområder.

Vandrammedirektivets krav om vandplaner erstatter ikke nitratdirektivets krav om en specifik nitrathandlingsplan. Nitrathandlingsplanen supplerer vandplanerne og omvendt.

Læs om vandrammedirektiv og vandplaner på SVANAs hjemmeside

Grøn vækst aftalen og nitrathandlingplanen

Grøn Vækst-Aftalen fra 2009 videreførte målene fra Vandmiljøplan III. Aftalen er dog så bred, at der er udarbejdet en selvstændig nitrathandlingsplan som supplerer aftalen.

Den nationale regulering af landbrugserhvervet påvirkes af regler vedtaget i EU. Følgende direktiver og forordninger har betydning for miljøreguleringen af landbruget i Danmark:

Fuglebeskyttelsesdirektivet
Gødningsforordningen
Habitatdirektivet
IE-direktivet
Nitratdirektivet
Nitratundtagelsen
PRTR-forordningen
Vandrammedirektivet
VVM-direktivet