Screeningsprincip for jordforurening

Forurening af overfladevand fra jordforurening

Forureningsstoffer fra for eksempel benzinstationer, renserier og gamle lossepladser kan forurene jorden. Regnvand og grundvand kan tage forureningen med sig og føre den ud i nærliggende vandløb, søer, fjorde eller kystvand. Her kan den udgøre en trussel for det plante- og dyreliv, der lever i vandet.

For at forhindre det, skal regionerne frem mod 1. januar 2019 skabe overblik over de jordforureninger, der potentielt truer vandmiljøet. Det betyder, at der skal screenes mellem ca. 35.000 og 40.000 kortlagte jordforureninger.

Disse sider beskriver screeningsprincippet bag det værktøj, som regionerne skal bruge til at foretage screeningen.

Hent screeningsværktøjet, vejledning mm. via linkene:

• Vejledning til screening
• Screeningsværktøjet
• Screeningsprincippet
• Guide til screeningsværktøjet

Hvad går screeningen ud på?

For at vurdere, om de forureningsstoffer, der udvaskes fra et område udgør en risiko for at skade vand- eller naturbeskyttelsesområder i nærheden, skal du igennem 4 steps:

1. Forureningskilde: Først beregner du koncentrationen af den forurening, der siver ud fra det kortlagte område.
2. Kritisk afstand: Derefter bestemmer du, om den afstand, der er mellem forureningskilden og det nærliggende vandområde, er kritisk.
3. Opblanding og fortynding: Så bestemmer du graden af forurenings koncentration, når den opblandes og fortyndes med vandet i det nærliggende vandområde.
4. Risiko: Til sidst bruger du dine resultater fra trin 1, 2 og 3 til at vurdere, om det kortlagte område udgør en risiko for at forurene nærliggende vandområder, eller om det er risikofrit.

Nedenfor kan du læse mere om de fire trin.

1. Forureningskilde

Første skridt i screeningen af, om et område forurener jorden, så det skader vand- eller naturbeskyttelsesområder i nærheden, handler om at beregne den forureningsmængde, der potentielt kan udvaskes fra området. Denne beregning kaldes forureningsfluxen.

For at beregne forureningsfluxen skal du gøre tre ting:

1. Forureningskoncentration: Du skal bestemme forureningskoncentrationen ved at identificere de forureningsstoffer – de såkaldte modelstoffer – der typisk optræder i forbindelse med det område, du undersøger.
2. Kildeareal: Du skal bestemme størrelsen af det område, du undersøger, ved at identificere det såkaldte kildeareal.
3. Nettonedbør: Du skal bestemme den mængde regnvand, som forureningsstofferne fra området kan udvaskes med. Det kaldes nettonedbør.

2. Kritisk afstand

For at vurdere, om de forureningsstoffer, der udvaskes fra et område udgør en risiko for skade vand- eller naturbeskyttelsesområder i nærheden, skal du screene for, om den afstand, der er mellem forureningskilden og det nærliggende vandområde, er kritisk.

Den kritiske afstand varierer fra område til område. Det gør den, fordi der er forskel på, hvor langt forskellige forureningsstoffer kan transportere sig med grundvandet fra et forurenet område til et vandområde i nærheden.

Her kan du læse om, hvad der forstås ved et kritisk afstand, se eksempler på kritiske afstande for forskellige forureningsstoffer og læse om risikoen for at frasortere risikofyldte områder, der har eller kan få længere forureningsfaner end de valgte kritiske afstande i screeningsværktøjet.

3. Opblanding og fortynding

For at vurdere, om de forureningsstoffer, der udvaskes fra et område udgør en risiko for skade vand- eller naturbeskyttelsesområder i nærheden, skal du bestemme forurenings koncentration, når den opblandes og fortyndes med vandet i det nærliggende vandområde.

Det sted, hvor forureningsstofferne siver ud og fortyndes med overfladevandet hedder blandingszonen. Der er forskel på, hvor meget forureningsstoffer fortyndes, hvis de siver ud i henholdsvis vandløb, søer, fjorde, langs kyster og i havne. De forskellige vandområder er derfor tildelt forskellige forureningsfaktorer og værdier for medianminimumsvandføring i det GIS tema, du skal bruge til at beregne forureningskoncentrationen.

4. Risiko

Til sidst i screeningen bruger du dine resultater fra trin 1, 2 og 3 til at vurdere, om det kortlagte område udgør en risiko for at forurene nærliggende vandområder, eller om det er risikofrit. Det sker ved at beregne den såkaldte overskridelsesfaktor.

Er overskridelsesfaktoren på 1 eller derover, betyder det, at jordforureningen potentielt kan true dyre- og plantelivet i det nærliggende vandområde. Det kortlagte område skal derfor underkastes en bearbejdet screening, hvor områdets risiko vurderes yderligere.